Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Den polske drøm står i stampe

Fredag 04. august 2017
Stadigt flere danske virksomheder starter afdelinger i Polen. Alligevel tøver de fleste grafiske virksomheder med at tage springet.


Billede: En af de polske medarbejdere på LaserTryk.dks nye fabrik i Stettin

Fra sit kontor i Warszawa står Thomas Rizk for at rådgive danske virksomheder, der overvejer at sætte et skib i den polske sø. Han er leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Polen.

»Det plejede at være fokus på omkostninger, der fik virksomheder til at flytte herned. Men når vi taler med virksomheder nu, så angiver de faktisk oftest, at de rykker herned for at få adgang til kompetencer. Altså dygtige, veluddannede medarbejdere. Faktisk er polakkerne set ud fra et gennemsnitsbetragtning bedre uddannede end danskerne.«

På nuværende tidspunkt er der mere end 500 danske virksomheder i Polen, og tallet stiger stadig, siger Thomas Rizk. Men han har bemærket, at grafiske virksomheder ikke tilhører de mest udflytningsivrige.

»Det virker til, at den grafiske branche halter lidt bagefter i forhold til andre brancher, når det handler om at divercificere produktionen, altså at man lægger produktionen i flere lande. Der er nogle, der gør det rigtig godt, men mange tøver stadig.

Thomas Rizk har også et bud på, hvad årsagen kan være.

»Jeg tror, det handler om, at mange virksomheder i den grafiske branche kommer ud fra et regionalt eller lokalt miljø. Man er vant til at være tæt på sine kunder. Og fra den ene dag til den anden, kan meget grafisk arbejde pludselig laves digitalt og online, så branchen har haft meget kort tid til at omstille sig til, at markedet nu pludselig er globalt.«

En af de grafiske virksomheder, der har sat det danske flag i den polske muld er LaserTryk.dk. Her er et nyt, stort trykkeri netop skudt op i den polske by Stettin.

»Trykkeriets primære funktion bliver bogproduktion. I dag bliver en stor del af bogproduktionen lavet af østeuropæiske trykkerier. Dem har vi rigtig svært ved at konkurrere med. Og hvis vi vil have en større del af markedet, må vi være mere konkurrencedygtige. Bogproduktionen udgør ca. 15 pct. af hele LaserTryk.dk,« siger adm. direktør Esben Mols Kabell.

Trykkeriet er 5000 kvm og består af ca. 60 maskiner.

Hvordan opstarten af det nye trykkeri er gået, kan du læse i det kommende nummer af Branchemagasinet Udkom, der er på gaden 25. august.
Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.