Den nye postlov: Hvornår kommer kulturordførerne på banen?

Den 1. januar i år trådte den nye postlov i kraft. Det betød, at markedet blev liberaliseret. Samtidig bortfaldt momsfritagelsen for magasinudgivere, der brugte PostNord.

Det har haft konsekvenser for flere medlemsmagasiner, bl.a. har HK Danmark og Jægerforbundet været ude at sige, at de enten har nedsat frekvensen eller lukket magasiner, hvilket selvsagt går ud over kommunikationen til medlemmerne.

Men det betyder også et mindre mangfoldigt mediebillede, siger leder af politik, kommunikation, uddannelse og fag i HK Danmark, Kirstine Baloti:

”Når man på den her måde totalliberaliserer et marked, der i forvejen er i frit fald, skubber man i mine øjne unødigt på udviklingen fra print til digital. Resultatet er øget bladdød, færre specialmedier og dermed et mindre mangfoldigt mediebillede. Man risikerer at grave yderligere grøfter mellem land og by, mellem digitale indfødte og digitalt udfordrede, og så mener jeg faktisk også, det er vigtigt at bevare brevposten som infrastruktur. Her et lille år inde i liberaliseringen står det klart, at der ikke stod en masse udbydere i kø for at gafle et urentabelt marked i lille Danmark. Vi blev lovet biligere og bedre. I stedet er det blevet det blevet både dyrere og dårligere.”

Leder af politik, kommunikation, uddannelse og fag i HK Danmark Kirstene Baloti

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, ser ophævelsen af PostNords befordringspligt og ophævelsen af momsfritagelsen for magasiner, der benyttede PostNord, som et problem for det danske samfund, har han tidligere udtalt i GRAKOMs medlemsmagasin:

”Foreningsdanmark er kittet i det danske samfund. Det bliver forbundet med kommunikation, og det gør man nu mere eller mindre umuligt i mange sammenhænge. Det kan få konsekvenser, at vi begynder at svække det folkelige foreningsliv. Konsekvenser kan fx være en fremmedgørelse. Styrken i vores samfund har været det folkelige foreningsliv, som har bundet os sammen og gjort os til et af de stærkeste samfund, hvor der er en høj grad af tillid. Hvis det svækkes, bliver vi som samfund sårbare.”

Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær

"Med vores trykte katalog har vi kunnet komme ud til alle dem, som ikke kender Folkeuniversitetet"

En anden aktør, der ser vigtigheden af at oplyse befolkningen, er Folkeuniversitetets formand Sten Tiedemann.

Folkeuniversitetet har tidligere sendt fire kataloger om året ud i et oplag på 350.000 eksemplarer pr. gang. Men her har man dog også måttet skære ned i frekvensen, så man nu kun udkommer to gange om året. Det skete dog allerede før Postloven trådte i kraft, fordi priserne dengang også var blevet for høje, og derfor er man gået over til en anden distributør, selvom Sten Tiedemann så må leve med, at kvaliteten ikke er lige så god.

”Med vores trykte katalog har vi kunnet komme ud til alle dem, som ikke kender Folkeuniversitetet. Det er jo helt enestående, at vi i Danmark kan få forelæsninger på universitetsniveau uden at man skal have nogle forudsætninger. Det synes vi, er vigtigt at befolkningen får at vide. Nu supplerer vi så med andre kanaler, bl.a. med indstik i aviser og på SoMe, men husstandsomdeling virker bare rigtig godt, så derfor fortsætter vi med at sende det ud, dog med mindre frekvens pga. prisen,” siger Sten Tiedemann.

Formand for Folkeuniversitetet Sten Tiedemann.

Hvornår kommer kulturordførerne på banen?

Derfor kan det godt provokere, når transportminister Thomas Danielsen for nylig i et folketingssvar har sagt:

”Sammenfattende kan det oplyses, at Trafikstyrelsens overvågning af markedet ikke har vist tegn på markedssvigt eller lignende problemer.”

I sit svar henviser transportministeren til tre rapporter, som Trafikstyrelsen har udarbejdet for at holde øje med markedets udvikling efter, at PostNords befordringspligt ophørte.

Ifølge GRAKOM er de rapporter dog nærmest værdiløse

”Problemet er, at i ingen af de tre rapporter står der noget om kvaliteten af den distribution, der er på markedet efter bortfaldelsen af PostNords befordringspligt. Man forholder sig heller ikke til de markante prisstigninger, der er ramt udgiverne i 2024 – og som efter forlydende vil blive endnu voldsommere i 2025. Transportministeren og flere distributører gav indtryk af, at liberaliseringen og den frie konkurrence ville føre til lavere priser. Det har på ingen måde holdt stik," siger adm. direktør i GRAKOM Carina Christensen.

Adm. direktør i GRAKOM Carina Christensen

Ifølge Carina Christensen er der brug for, at man politisk forholder sig til situationen som den reelt ser ud:

”Politisk ved man jo udmærket, at momsfritagelsen i årevis har været helt essentiel for mange udgivere, og jeg savner i den grad, at flere politikere – udover transportministeren - kommer på banen og forholder sig til de reelle konsekvenser af den nye postlov – før det er for sent. Hvad mener regeringen selv? I regeringsgrundlaget står der fx, at ”man ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den brede og den smalle kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen”. Jeg har svært ved at se, hvordan disse meget smukke og rigtige ord hænger sammen med de markante øgede omkostninger til distribution af trykte foreningsblade og magasiner?”

GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen mener også, at mangfoldigheden lider et knæk:

”Momsfritagelsen på distribution har i mange år været en afgørende støtte til tusindvis af trykte blade, tidsskrifter og magasiner, der alle er med til at udgøre en vigtig del af den demokratiske fødekæde. Det er her, organisationer og foreninger og ikke mindst de frivillige organisationer, kommunikerer med deres medlemmer. Mange organisationer og foreningers primære kontakt med deres medlemmer er lige præcis det trykte medlemsblad. Hos mange er det medlemsbladet, der udgør hjørnestenen både i formidlingen og samtalen, og for mange er det nærmest umuligt at eksistere uden netop et trykt medlemsblad, der kan samle. Det er mangfoldigheden og alsidigheden, der er på spil og som nu rammes som et resultat af de markant forøgede distributionsomkostninger”.