Den frække dreng i klassen

Manden bag de visuelle identiteter for blandt andet Radio24syv, Tuborg, den Økologiske Pølsemand, Lars von Triers film Nymphomaniac … og så lige hele den bevingede flåde for Air Greenland. Sidstnævnte, indrømmer han, var lidt af en udfordring - for hvad er formatet egentlig på et fly? 

Til den grafiske designmesse er han kommet for at give tilhørende et inspirerende spark bagi. 

»Jeg kan vildt godt lide at stille mig på øretævernes holdeplads. Og det kan jeg vel, fordi jeg godt kan lide at mærke mig selv, når jeg arbejder – og jeg synes det er fedt, når der rent faktisk er en modtager, som reagerer på det, jeg laver.«

Skal grafiske designere stille sig noget mere på øretævernes holdeplads?

»Ja! Det skal de. For vi har brug for at få noget mere dialog omkring de måder, vi kommunikerer på. Vi har brug for at interessere os for de ting, vi laver, og hvis jeg tager kundehatten på, så har brands og virksomheder brug for, at kunderne rent faktisk gider at interesse sig for dem.« 

»Vi er jo skide ligeglade med de fleste virksomheder. Men hvis de var mere modige – og faktisk turde vælge modige identiteter – så kunne det jo være, at vi begyndte at interesse os for dem. Jeg tror på, at verden ville blive et bedre sted, hvis de ting, som gerne vil have vores opmærksomhed, faktisk også havde noget at byde på. Men det kræver is i maven.«

Risikerer man ikke at miste nogle kunder på at have så frembrusende tilgang?

»Jo, det gør man da. Helt sikkert. Jeg har valgt at kigge i en retning, og jeg er bestemt ikke for alle. Jeg har også fået nogle rap over nallerne, og er også ude for, at kunder siger: Det kan vi sgu ikke.«

Arbejder du så kun med modige kunder?

»Nej, og når jeg hører bureauer sige:  ”Vores kunder skal være mere modige”, så synes jeg, det er noget fis! Når jeg er oppe på scenen som i dag, så kan jeg godt lyde provokerende, men i virkeligheden er jeg ikke flabet – jeg lægger ret stor vægt på at forstå mine kunder, have en samtale med dem og rent faktisk forklare, hvad jeg laver. Det er jo det vildeste at forlange, at et andet menneske skal være modigt. Det synes jeg virkelig. For hvem af os er egentlig modige? Vi er da alle bange for at hoppe ud over en skrænt. Man bliver nødt til at sætte sig ned i øjenhøjde og tage dem i hånden.« 

»Mine kunder er jo ikke fra den samme planet som mig. Mange af dem er handelsskoleuddannede og DJØF’ere, og noget at det bedste, jeg har gjort for mig selv, er faktisk at prøve og sætte mig i deres sted: Hvordan er det egentlig at sidde over for sådan en flabet, kreativ type som mig? Det har nemlig helt klart formet mit sprog og skabt den præsentationsteknik, jeg bruger, når jeg pitcher. Det handler om at skubbe langsomt.«

Hvordan griber du så et pitch an?

»Jeg kommer med tre forslag. Det trygge, det inspirerende og det modige.«

»Først præsenterer du kunden for noget, der er nemt for øjet og gør dem trygge. Det er den bedste måde at starte mødet på. Skuldrene ryger ned, de sidder og nikker og føler, at jeg allerede har løst opgaven.  ”Yes, men nu skal I bare se”, siger jeg til dem. ”Fordi jeg har siddet og nusset med jeres produkt, så fik jeg faktisk et par ideer mere.” Så har du ligesom kunden med på rejsen. Og fordi de er trygge, så er der også plads til at blive nysgerrig - der er overraskende meget psykologi i det her.« 

»Og når de så har set forslag nr. to, så siger de – ”nå ja, hvorfor ikke?”. For den der nysgerrighed, den kan faktisk godt udvikle sig til noget mod. Det kender man da selv. Og lige pludselig er de klar til nr. tre. Og nej, den sidste løsning behøver ikke altid være parenteser, der ligner kønsdele og diktatorlignende overskæg. Vovede, modige løsninger kommer i alle former og farver.«