Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

De nordiske forbrugerombudsmænd har fokus på grøn markedsføring

De nordiske forbrugerombudsmænd har fokus på grøn markedsføring De kommende år vil de nordiske forbrugerombudsmænd have fokus på påstande om grøn markedsføring og bæredygtighed.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 05. november 2019
De kommende år vil ikke bare den danske forbrugerombudsmand, men alle de nordiske forbrugerombudsmænd, have fokus på påstande om grøn markedsføring og bæredygtighed. Læs her, hvad du må og ikke må.

For nylig holdt de nordiske forbrugerombudsmænd møde i Danmark, hvor de blev enige om at fokusere på at sikre troværdigheden i den grønne markedsføring.

”For at imødekomme forbrugernes bevidsthed og bekymringer, anvender virksomhederne i stigende grad påstande om bæredygtighed og miljøvenlighed i markedsføringen af deres produkter. De nordiske forbrugerombudsmænd vil i de kommende år have fokus på at sikre troværdigheden i den grønne markedsføring.” Sådan lyder det i en pressemeddelelse som opfølgning på mødet mellem de fem nordiske forbrugerombudsmænd.

På spørgsmålet om, hvordan den danske forbrugerombudsmand konkret vil have fokus på, at virksomheder ikke overtræder markedsføringsloven, når det gælder grøn markedsføring, svarer Andreas Weidemann, der er kontorchef hos Forbrugerombudsmanden:

”Vi udvælger et antal fokusområder og de næste år vil det bl.a. være inden for markedsføring af miljø- og klimavenlige områder. Vi får ca. 5.000 henvendelser om året, og her vil vi udvælge og prioritere nogle af de sager, der handler om grøn markedsføring eller vi vil selv tage nogle sager op af egen drift inden for området.”

andreasweidemann.jpg

Andreas Weidemann, kontorchef hos Forbrugerombudsmanden

Hvad kan man tillade sig?
Allerede tilbage i 2014 skrev den danske forbrugerombudsmand en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, og det er den, der ligger til grund for, hvad virksomheder kan tillade sig og ikke tillade sig, når de markedsfører sig som værende specielt venlige overfor miljøet.
Indledningsvis i vejledningen skriver Forbrugerombudsmanden:

”Når en erhvervsdrivende anvender helt generelle udsagn i sin markedsføring af et produkt, finder Forbrugerombudsmanden det afgørende, at produktet hører til blandt de allerbedste på markedet. I modsat fald kan den erhvervsdrivende risikere at vildlede forbrugerne. Hvis udsagnet bliver mere specificeret med en nærmere forklaring, kræves det i stedet, at det fremhævede miljøfortrin ikke er sædvanligt forekommende for tilsvarende produkter.”

Budskaber skal være præcise
I markedsføringen af miljøpåstande skal det tydeligt fremgå om det gælder hele virksomheden, en aktivitet, eller et produkt. Det skal også oplyses om miljøpåstanden gælder hele eller dele af produktet og også om emballagen er omfattet udsagnet.

Budskaber skal være relevante
Forbrugerombudsmanden skriver, at et budskab skal være relevant. Det betyder, at man ikke må fremhæve egenskaber, som er uvæsentlige i forhold til belastningen af miljøet.

Pas på med at bruge disse ord
Ord som grøn, miljøvenlig, klimarigtig, skånsom, bæredygtig kan let blive vildledende, mener Forbrugerombudsmanden. Især hvis de står som generelle påstande. Det betyder, at man som virksomhed skal kunne godtgøre, at ens produkt belaster miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter.
Man må heller ikke markedsføre sit produkt som genanvendeligt, hvis kun dele af produktet kan genanvendes.

Med mærkninger må man godt bruge miljøordene
Til gengæld må man gerne bruge generelle ord og udtryk som ”mindre miljøbelastende”, ”mere miljørigtigt”, ”mere skånsomt for miljøet” ”bedre for miljøet” eller lignende, hvis man har et produkt, der er Svanemærket eller mærket med Blomsten, skriver Forbrugerombudsmanden i sin vejledning, som kan læses her.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.