Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

De grafiske timelønsoverenskomster er fornyet

Christian Jensen
Underdirektør Christian Jensen
Mandag 20. marts 2017
Grakom Arbejdsgivere, DMA, HK/Privat og 3F indgik 17. marts 2017 aftale om fornyelse af den grafiske overenskomst for en 3-årig periode. Samme dag indgik Grakom Arbejdsgivere og HK/Privat aftale om fornyelse af digitalprint- og serigrafoverenskomsten.

Aftalerne skal godkendes af parternes kompetente forsamlinger, herunder DA, og indgår i det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. 

Overenskomstreguleringerne afventer således, at overenskomstfornyelsen er endelig.

Den grafiske overenskomst
Aftalen om fornyelsen af den grafiske overenskomst svarer i al væsentlighed til aftalen om fornyelsen af Industriens Overenskomst af 12. februar 2017.

De væsentligste ændringer er:

  • Fritvalgslønkontoen forhøjes med 2 pct. over de tre år. Forhøjelserne udgør 0,7 pct. pr. 1. marts 2017, 0,7 pct. pr. 1.marts 2018 og 0,6 pct. pr. 1. marts 2019.
  • Mindstelønnen forhøjes med 2,00 kr. pr. år, således at mindstelønnen udgør 119,65 kr. pr. time 1. marts 2019.
  • Genetillæggene forhøjes med 1,6 pct. pr. år.
  • Mindstelønningerne for elever forhøjes med 1,7 pct. pr. år. Den 1. marts 2018 ophører arbejdsgiverens pligt til at betale elevernes eget ATP-bidrag. Elevlønningerne tillægges værdien heraf.
  • Reglerne om barns første sygedag ændres fra 1. maj 2017, så der er ret til pasning af barnet med betaling på første hele sygedag. Det vil sige, at hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen derfor forlader arbejdet, er der ret til frihed med betaling de resterende timer den pågældende dag og den efterfølgende dag.

Læs hele aftalen her.

Digitalprint- og serigrafoverenskomsten
Aftalen om fornyelsen af digitalprint- og serigrafoverenskomsten svarer i al væsentlighed til aftalen om fornyelse af den grafiske overenskomst som beskrevet ovenfor.

Betalingen under forældreorlov ændres på samme måde som aftalt på funktionæroverenskomsten, hvorefter det hidtidige loft på 145 kr. pr. time bortfalder fra 1. juli 2017.

Det er endvidere aftalt, at overenskomsten omfatter arbejdere beskæftiget med 3D-print.

Læs aftalen her.


Grakom afholder informationsmøder om overenskomstfornyelsen snarest muligt.

Du kan holde dig orienteret om dette på Grakoms hjemmeside, nyhedsbrev og sociale medier.
Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.