Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Datatilsynet ændrer praksis om offentliggørelse af billeder på nettet

Datatilsynet ændrer praksis om offentliggørelse af billeder på nettet
Peter Elgaard Balle
Advokat Peter Elgaard Balle
Torsdag 03. oktober 2019
Der skelnes ikke længere mellem situationsbilleder og portrætbilleder i forhold til om et billede må offentliggøres på nettet.

Det har tidligere været Datatilsynets praksis, at vurderingen af, om billeder kunne offentliggøres på internettet, afhang af, om det var et situationsbillede eller et portrætbillede.

 Fremover vil Datatilsynet dog ikke længere sondre mellem situations- og portrætbilleder.

Datatilsynet anfører, at fremover er det karakteren af billedet, det kommer an på. Herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, samt hvad formålet er med offentliggørelsen.

Datatilsynet nævner publikum til en koncert og besøgende i en zoologisk have som billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke.

Som eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke, nævner Datatilsynet billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende steder samt billeder af ansatte på arbejde.

 Der kan læses mere om Datatilsynets praksisændring her

Læs også
Opgaven er at vise, hvordan print kan skabe værdi i en hyperpersonaliseret fremtid. Intergraf Young Talent Award 2026 efterlyser idéer til innovation, data-understøttede løsninger, crossmedia-integration, stærke kundeoplevelser og ansvarlig håndtering af privacy og etik.
Efter godt 40 med bibler åbner GRAKOM-medlemmet 2K/Denmark døren til en international kundebase for ikke-religiøse produkter. Nøglen er et strategisk samarbejde med Westchester Publishing Services.