Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Danskerne vil helst læse på papir

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Fredag 17. november 2017
Et stort flertal af danskerne foretrækker stadig at læse tekst på papir. Overraskende nok er det især de unge mellem 18–29 år, der foretrækker papir allermest. Blandt dem vil hele 83 procent vælge at læse på papir frem for på en digital skærm.

”Måske er det en myte, at der findes en digital generation, der nærmest vender analog kommunikation ryggen,” siger Kresten Bjerg fra Bjerg Kommunikation, der står bag en ny undersøgelse om emnet. “Undersøgelsen tyder i hvert fald på, at de unge ikke kun er digitale, men netop gode til at vælge, hvornår de vil læse digitalt eller analogt”.

ssd.png


Diagram fra undersøgelsen ”Faglig formidling i digitale tekster”. Her svarer de adspurgte, om de foretrækker papir eller skærm, hvis de skal læse en tekst på mindst tre sider.

Samlet set foretrækker 73 procent af danskerne papiret, hvis de skal læse en tekst på tre sider, og tallet stiger til 77 procent, hvis der er tale om en længere fagtekst.

”Det hænger sammen med, at vi husker bedre, når vi har fysisk kontakt med det, vi læser. Når vi læser, så danner hjernen et mentalt kort over teksten, som placerer informationer på siden og i starten eller slutningen af dokumentet. Det er nemmere for hjernen at lave et mentalt kort over et papir end en skærm. Derfor sidder teksten ganske enkelt bedre fast, og man har lettere ved at koncentrere sig. Det hjælper også, at der ikke er noget, der afbryder ens læsning på papir, som der f.eks. kan være på ens telefon,” siger Kresten Bjerg.

Han påpeger, at resultatet støder sammen med digitaliseringsstrategien i det offentlige.

”Her har man valgt benhårdt, at nærmest alt skal digitaliseres, fordi der ligger nogle besparelser i det. Men det er synd, når vi ved fra talrige undersøgelser, at eksempelvis skoleelever husker fagstoffet bedre, når de får det ind via papir end via en skærm.”

Til Politiken siger Digitaliseringsstyrelsen direktør Lars Frelle-Petersen: ”Teknologien udvikler sig med rivende hast. Selvfølgelig er der situationer, hvor det stadig kan være rart at læse på papir, når man er i dialog med det offentlige. Men vi skal til stadighed arbejde med at udnytte de muligheder, som teknologien giver os. Det handler jo om meget mere end blot at læse”.

Kresten Bjerg er enig med Frelle-Petersen i, at der er store potentialer i digitale tekster, men svarer også, at papirtekstens fordel ikke er, at den er “rar”. Dens fordel er, at vi bedre koncentrerer os om den og dermed bedre forstår tekstens indhold. “Vores undersøgelse er da også først og fremmest et bud på, hvordan man kan formidle bedre i digitale tekster, siger Kresten Bjerg.

På Politikens Facebook-side er undersøgelsen af danskernes holdning til digital versus analog kommunikation blevet kommenteret flittigt af brugerne. Her er et udpluk:

Trine Larsen Jeg er til begge. Bøger fylder, men kan læses uanset hvilket styresystem du har. E bøger fylder kun på din device ved download, og er super godt, hvis du bare vil læse, men ikke beholde.

Stine Skov Jeg sidder og ligger og drejer mig rundt i mystiske stillinger, når jeg læser, så jeg foretrækker papir, der kan bøjes lidt til mine stillinger. Derudover er det bare meget mere hyggeligt med følelsen og lugten af en rigtig bog.

Jette Riis Papir. Der huskes og forstås bedst. Det er derfor nedslående, at digitalisering er det nye sort i folkeskolen. Gad vide om djøfferne huskede at spørge andre end dem selv?

Den samlede undersøgelse, Faglig formidling i digitale tekster, handler hovedsageligt om, hvordan digitale fagtekster kan gøres lettest forståelige for modtagerne.
Den kan findes her.
Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.