Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Danske Byggecentre modtager løftet pegefinger for kønsdiskriminerende reklame

Mandag 06. marts 2017



Brancheforeningen Danske Byggecentre indrykkede i Ekstra Bladet en annonce i forbindelse med markedsføring af messen ”BYGGERI’16”. Annoncen indeholdt en letpåklædt kvinde med håndværkerbælte og et skilt med overskriften ”Øl, fliser og fagmekanik”.

Forbrugerombudsmanden har bedt Danske Byggecentre om at undlade at anvende sådanne markedsføringstiltag i fremtiden, idet reklamen fremstod som sexistisk mod kvinder inden for håndværkerfaget, selv om reklamen anvendte humoristiske virkemidler.

Det følger af Forbrugerombudsmandens vejledning om kønsrelateret reklame, at reklamer skal være udformet i overensstemmelse med god markedsføringsskik, således de ikke er egnet til at fremme kønsdiskrimination, herunder ved brug af erotik og nøgenhed som virkemidler.

Forbrugerombudsmandens hjemmeside opdateret 6. marts 2017.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.