Dansk Promotionmesse fylder 10 år
Den 4. og 5. marts 2026 åbner Myvendo Fair dørene til sin 10. udgave i Odense Congress Center. Messen, der begyndte i 2017 med 65 udstillere, er i dag vokset til omkring 130 udstillere.
Bag messen står Lisbeth og Ole Larsen. Idéen om en specialiseret messe opstod ud fra ønsket om at samle branchen ét sted.
”Vi så et behov for en platform, hvor man kunne mødes og se produktnyheder, trends og leverandørkæder samlet,” siger Lisbeth Larsen, og Ole Larsen tilføjer:
”I dag – 10 år efter – er det Nordens største fagmesse for reklameartikler, merchandise og profilbeklædning.”
Fokus på relationer
Myvendo Fair er en ren fagmesse, hvor leverandører og forhandlere mødes ansigt til ansigt for at skabe nye samarbejder og hente inspiration. Blandt de besøgende er forhandlere af merchandise og produktmedia, reklame- og eventbureauer, marketingfolk og indkøbere fra hele Norden og Nordeuropa, fortæller Ole Larsen og tilføjer:
”Det handler både om produkter og forretning, men også især om relationer.”
Med konceptet Myvendo Fair Stay kan udstillere og besøgende bo, spise og netværke direkte ved messecenteret, hvor pakken indkluderer overnatning, måltider og sociale arrangementer. F.eks. er der arrangeret netværksaften under navnet Meet'n eat.
Udstillere: 60 pct. kommer fra Europa
Sidste år deltog 128 udstillere fra 17 lande og messen havde mere end 1.200 besøgende. Forventningerne ligger på samme niveau i år, fortæller Ole Larsen:
"Vi forventer mere end 1.200 besøgende fra ca. 450 virksomheder primært fra Skandinavien. Og vi regner også med ca. 130 leverandører. Indtil videre er der 17 helt nye udstillere, der har tilmeldt sig, og 60 pct. af udstillerne kommer fra hele Europa."
For mange er det en effektiv måde at få et brancheoverblik og møde kunder og forretningsforbindelser på to dage, lyder det fra Lisbeth Larsen.
Trendzoner kommer igen
Også i 2026 er der de fire trendzoner, hvor der er fokus på produktnyheder og sæsoninspiration: Under the Christmas Tree, Take Away Samples, Katalog Bar og Showpoints.
”Det gør det nemmere at få det maksimale ud af messen uden transport og logistikbesvær,” siger Lisbeth Larsen.