Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Danmark deler stigende optimisme i den europæiske reklamebranche
Tirsdag 08. september 2015
Den seneste udgave af The European Advertising Business Climate Index, som udgives af European Association of Communications Agencies (EACA), viser, med få undtagelser, fremgang for reklameindustrien i EU i første halvår af 2015.
Og Danmark er også godt med. Det bekræfter tal fra Grakom – Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion.
I årets første seks måneder voksede omsætningen med 3 pct. sammenlignet med samme periode året før. Det var især båret frem af et stærkt andet kvartal, hvor reklameomsætningen steg med 6 pct.
”Når der er en generel bedring i økonomien, smitter det også positivt af på reklamebranchen: Virksomhederne får igen luft i budgetterne til at profilere sig, og efterspørger ydelsernes som vores medlemmer leverer,” forklarer Thomas Torp, administrerende direktør i Grakom.
”Efterspørgslen mærkes i toppen af fødekæden hos reklamebureauerne og forplanter sig videre til underleverandører og trykkerier,” fortæller Thomas Torp.
Ud over den generelle bedring, betød efterspørgslen på valgplakater og andet valgmateriale op til Folketingsvalget også travlhed på bureauer og trykkerier i årets andet kvartal.
At dømme efter Grakom-medlemmernes egen mavefornemmelse, er der al mulig grund til fortsat at smile optimistisk.
Flere ordrer og flere i arbejde I en nylig rundspørge blandt medlemmerne vurderer 35 pct., at de vil få flere ordrer de kommende 6 måneder sammenlignet med de seneste 6 måneder. Samtidig vurderer 19 pct. af virksomhederne, at de vil få flere ansatte. Men optimismen kan ikke stå alene, understreger Thomas Torp.
”Der er al mulig grund til at glæde sig over, at det igen går fremad. Som branche er vi dog stadig udfordret af konkurrence fra fx østeuropæiske trykkerier, som presser de danske trykkerier på priserne.”
Det bliver dog ikke prisen på en tryksag, der skal sikre dansk konkurrencedygtighed, forklarer Grakoms direktør:
”Kunderne efterspørger i højere grad hele løsninger, hvor alt fra udvikling af en ide til det færdige produkt kan klares et sted. Det er både langt hurtigere og i sidste ende også billigere for kunden,” siger Thomas Torp.
”Grakoms medlemmer er godt i gang med at omstille sig til den nye virkelighed. Det er afgørende, for at stå stærkt i den konkurrence, markedet er præget af,” slutter Thomas Torp.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.