Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Creative Club samler unge bureauledere til Shining Stars‑konference

Creative Club samler unge bureauledere til Shining Stars‑konference
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 19. februar 2026
Creative Club lancerer for første gang Bureauernes Shining Stars den 23. april. En konference der samler unge ledere og talenter til oplæg om branchens udvikling, karriereveje og de kompetencer, der præger fremtidens bureauer.

For første gang inviterer Creative Club til en konference med fokus på at samle de unge ledere og talenter, der allerede er i gang med at forme fremtidens bureauverden.

Konferencen, der hedder Bureauernes Shining Stars, byder på faglige oplæg, værktøjer til karriereudvikling og indblik i de tendenser, der præger bureaubranchen.

Deltagerne på konferencen får bl.a. indblik i, hvad der kendetegner de dygtige bureauer, inspiration til moderne og bæredygtig ledelse, konkrete karriereråd samt teknikker til at spotte og udvikle talent.

Programmet byder desuden på rådgivning om personlig branding på LinkedIn, indblik i den digitale kunderejse og metoder til at skærpe præsentationer, så de holder tilhørerne engagerede. Og så er der lagt plads ind til masser af netværk.

"Jeg er glad for, at vi er lykkes med at skabe denne konference," siger bestyrelsesmedlem i Creative Club og hovedmand bag konferencen, Bjarke Bekhøj, der også er CEO i det digitale bureau Become.

Han fortsætter: "Jeg har selv deltaget i bureaulederdagen (Creative Clubs årlige bureaulederseminar, red.) flere gange og den er fantastisk. Men med alt respekt er vi deltagere der jo fortiden - i bedste fald nutiden plus lidt forlænget spilletid."

Bjarke Bekhøj deltager selv i konferencen, der finder sted torsdag den 23. april:

"Jeg glæder mig til en dag med fokus på fremtiden og er meget taknemmmelig for opbakningen fra både oplægsholdere og samarbejdspartnere til det nye koncept."

Se programmet her 

Læs også
BureauNøgletal 2026 udkommer i næste uge. Her kan du allerede se de tre største bureauer inden for hver bureautype og listen over de 10 største bureauer samlet set. Spring Family, der er medlem hos Creative Club, der er en del af GRAKOM, er med på top10-listen.
Forbrugerombudsmandens årsberetning har igen fokus på skjult reklame. Det er ikke kun influenceren og virksomheden, der risikerer en bøde. Også bureauer kan blive straffet. Her er nogle gode råd.