Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Coronakrisen rammer medlemsvirksomhederne hårdt

Coronakrisen rammer medlemsvirksomhederne hårdt Coronakrisen og nedlukningen af det danske samfund rammer GRAKOMs medlemsvirksomheder hårdt.
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Onsdag 01. april 2020
Coronakrisen og nedlukningen af det danske samfund rammer GRAKOMs medlemsvirksomheder hårdt. 

Nedlukningen af det danske samfund har ramt GRAKOMs medlemsvirksomheder hårdt. Særligt små virksomheder med op til 4 ansatte er hårdt ramt. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt GRAKOMs medlemmer.

Hele 57 pct. af de små virksomheder svarer, at deres omsætning er faldet med mere end 40 pct. i marts sammenlignet med samme periode sidste år.

Det tilsvarende tal for virksomheder med 5 til 19 ansatte og virksomheder med mere end 20 ansatte er henholdsvis 43 pct. og 18 pct.

Nogle af de små virksomheder er meget hårdt ramt. 21 pct. af virksomheder med op til 4 ansatte har oplevet at deres omsætning er faldet mere end 80 pct.

Kunderne er selv hårdt ramt
En del af forklaringen på de store fald i omsætningen skal findes i, at mange af GRAKOMs medlemsvirksomheder producerer til oplevelsessektoren, konferencer, messer, hoteller og restauranter, som stort set ikke efterspørger noget for tiden på grund af nedlukningen af store dele af samfundet.

figur-1-780.png (5)

Den foreløbige nedgang i GRAKOMs medlemmers samlede omsætning er omkring 25 pct., når virksomhederne vægtes efter størrelse.

Større nedgang i antal nye ordrer 
Det tynder også ud i ordrebøgerne. Igen er det særligt de mindste virksomheder, som er hårdest ramt.

Således svarer hele 82 pct. af virksomhederne med op til 4 ansatte, at tilgangen af nye ordrer er faldet med over 40 pct. - heraf svarer 49 pct., at de har oplevet fald på mere end 80 pct. Blandt virksomheder med 5 til 19 ansatte svarer 78 pct., at tilgangen af nye ordrer er faldet med over 40 pct.

Det tilsvarende tal for virksomheder med 20 eller flere ansatte er 54 pct. Omregnet til alle virksomheder vægtet med virksomhedernes størrelse er der sket et fald i tilgangen af nye på hele 48 pct. i forhold til samme periode sidste år.

figur-2-780.png (4)

Som det kan ses, er faldet i ordretilgangen endnu ikke slået fuldt igennem på omsætningen, hvilket de nedenstående to ting kan være med til at forklare:

For det første spørger undersøgelsen ind til den foreløbige omsætning for marts i forhold til året før. Udmeldingen om nedlukningen af store dele af det danske samfund skete onsdag d. 11. marts, hvor store dele af samfundet efterfølgende lukkede ned, og mange af besvarelserne er allerede fra d. 25. marts umiddelbart efter undersøgelsen blev udsendt.

Perioden fra før nedlukningen af store dele af samfundet, hvor omsætningen var højere, udgør dermed en større del af undersøgelsen.

For det andet har flere virksomheder i den umiddelbare tid efter nedlukningen produceret ordrer, som allerede blev indgået inden nedlukningen af store dele af samfundet. I takt med disse ordrer bliver produceret, vil omsætningen falde fremadrettet.

Det lave antal nye ordrer varsler dermed om, at omsætningen formentlig falder yderligere i den kommende tid.

Emballage- og labels-virksomheder er ikke ramt
I undersøgelsen spørges ind til hvilke produkttyper virksomhederne oplever de største fald i salget af.

I kommentarerne nævnes stort set alle produkttyper, branchen producerer. Nogle virksomheder svarer, at de oplever store fald i salget af alle deres produkttyper.

I nogle virksomheder i undersøgelsen er der tegn på, at de enten kommer upåvirkede eller styrkede gennem sundhedskrisen. I begge de ovenstående figurer er der nogle virksomheder, som både har haft en uforandret eller stigende omsætning, og samtidig også oplever at få det samme antal eller flere nye ordrer.

Blandt disse virksomheder er der en klar overvægt af virksomheder, der producerer emballage eller labels.

Flere muligheder for hjælp
Tallene for GRAKOMs medlemsvirksomheder tyder på, at mange virksomheder allerede nu eller fremadrettet vil være berettiget til at søge de kommende økonomiske hjælpepakker til virksomheder.

Du kan læse mere om de økonomiske hjælpepakker her.

Hvis du vil vide mere om mulighederne for hjemsendelse af medarbejdere med lønkompensation, regler for arbejdsdeling mm. kan du læse her.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.