Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Brian Kluge er nyt bestyrelsesmedlem i GRAKOM

Brian Kluge er nyt bestyrelsesmedlem i GRAKOM
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 02. november 2023
Med 40 år i den grafiske branche er Brian Kluge, der er adm. direktør i CCL Label A/S, som består af to produktionssites og tre salgsenheder i Skandinavien, blevet en del af GRAKOMs bestyrelse.

Brian Kluge er nyt bestyrelsesmedlem i GRAKOM. Brian Kluge, der er grafisk grunduddannet, er både adm. direktør i CCL Label i Danmark og øverste chef for CCL Label i Skandinavien. En virksomhed, der i Danmark har 150 ansatte i Brøndby, Randers og Køge samt 10 medarbejdere i Sverige. På globalt plan har CCL 27.000 medarbejdere, 207 produktionssites i 43 lande på seks kontinenter.

Brian Kluge, der oprindeligt er uddannet bogbinder, kommer med en lederbaggrund i den grafiske branche, der strækker sig over 35 år, bl.a. fra Medigrafik, Schultz Pharma, Strålfors og Interket. Derudover har han været indkøbsdirektør i Harboes Bryggeri.

Brian Kluge indtrådte i GRAKOMs bestyrelse den 27. oktober.

Vi bringer et portræt af Brian Kluge i næste nummer af GRAKOMs blad: Kommunikationsindustrien, der udkommer den 11. december.

GRAKOMs bestyrelse består fremadrettet af: formand Jesper Jungersen (Aller Tryk), næstformand Thomas Hedegaard Søby (BUCHS) Allan Werk (WERKs Grafiske Hus), Brian Kluge (CCL Label), Esben Mols Kabell (LaserTryk.dk), Hanne Hørup (Jydsk Emblem Fabrik), Hanne Østergaard (Envision Reklame), Jens Thurøe (Papyrus), Niels Rask (NS System), Palle Studsgaard Odgaard (Dystand & Rosenberg), René Rafn Hansen (Effection), Steen Rocatis (Bording), Søren Henriksen (Stibo Complete).

Læs også
På dagens generalforsamlinger i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere var der genvalg til formand Jesper Jungersen, som nu igen besidder formandsposten for en 2-årig periode. 
200 deltagere fra alle GRAKOMs fire branchefællesskaber: Grafisk Branche, FESPA, Dansk Promotion og Creative Club, var samlet til en hel dag fuld af viden, inspiration og netværk. Der blev lyttet til, hvor Steen Bocian tror, økonomien er på vej hen. Hvilke krav Danish Crown stiller til deres underleverandører og repræsentanter fra de fire branchefællesskaber kom med deres bud på, hvordan man klarer sig. Eftermiddagen blev brugt til kunstig intelligens, hvor deltagerne fik en øjenåbnende introduktion til, hvad kunstig intelligens kan, og hvordan virksomhederne kan bruge den.