Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Brancheblade har tabt færrest læsere blandt magasiner

Brancheblade har tabt færrest læsere blandt magasiner
Torsdag 02. januar 2025
Magasiner over en kam er gået tilbage, men ikke lige meget. Også ugebladene har mistet læsere over en ti-årig periode: 988.000 i alt.

Magasiner over en kam har mistet læsere fra 2021 til 2023. Det er især kunde- og gratismagasiner (fald på 15 pct.), fagforeningsblade (fald på 14 pct.) og købte magasiner (fald på 13 pct.), der har mistet læsere. Brancheblade har det mindste tab med 3 pct. og forenings- og organisationsmagasiner kommer lige i hælene med 4 pct. tab. Det viser den nyeste analyse om magasiner og ugeblade fra Kulturministeriet udarbejdet af Kantar Media.

Man har også kigget på, hvordan tallene ser ud over en tiårig periode. Også her har kunde- og gratismagasiner klart mistet flest læsere, nemlig 61 pct., mens forenings- og organisationsblade har mistet færrest, nemlig 13 pct.

Tabel 1 (1)

Brancheblade er fx. Motormagasinet, Dagens Magasin, Landbrugsavisen og Transportmagasinet.

Det mest læste magasin er nu oppe over 1 mio. læsere

Det mest læste magasin, der bliver målt i Danmark, har siden 2022 været Ældre Sagen. Magasinet er fra i år oppe over 1 mio. læsere, og er steget 41 pct. over en ti-årig periode (2013-2023).

Bonniers magasin Idényt har mistet flest læsere fra 2021 til 2023, nemlig 141.000, mens Coops Samvirke har mistet næstflest med 111.000 læsere. Udover Ældre Sagen er også DSBs Ud & Se gået frem til 84.000 læsere, som er en stigning på (26 pct. fra 2021-2023.

Ud & Se og Idényt er samtidig de to eneste kunde- og gratismagasiner, der er tilbage ud af 11 i 2023. De øvrige var bl.a. Lime (Netto) og Skøn (distribueret i Matas).

988.000 læsere forsvundet fra ugebladene

Også ugebladene har oplevet et stort fald i læsertallene. Fra 2013 til 2023 er der mistet 988.000 læsere i alt. I den ti-årige periode er der dog nogle ugeblade, der er gået lidt frem i perioder, fx 7 TV dage og Anders And & Co samt Alt for Damerne. Samtidig er Kig Ind og Femina holdt op med at eksistere.

Ugeblade 2013 2023

Magasinlæsere er jævnt fordelt

Mens det er flest ældre, der læser ugeblade, er magasinlæsere jævnt fordelt i de forskellige aldersgrupper. Dog er det stadig flere ældre end yngre, der læser magasiner.

Magasinlæsning På Alder

I 2023 var det i alt 22 pct. af den danske befolkning, der læste ugeblade og 31 pct. der købte magasiner. Det er en anelse lavere end i 2021 og 2022.

Tabel 14

Se hele analysen her

Læs også
Med en ny rapport vil Erhvervsstyrelsen hjælpe virksomheder med udfordringerne med den nye bæredygtighedsrapportering. Samtidig melder man ud, at der ikke er forventning om perfektion fra dag ét.
 Medienævnet er klar til at modtage ansøgninger til redaktionel produktionsstøtte. Ansøgningsfristen er den 13. februar.