Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Bøde på 800.000 kr. for spam - Smartguy

Tirsdag 09. juni 2015

SmartGuy, der sælger tøj og sko på nettet, havde i løbet af 2013 udsendt fem kampagnebølger med reklamer. I den ene bølge afsendte virksomheden over 200.000 sms-beskeder. Ingen af modtagerne havde givet samtykke til at modtage reklame pr. sms fra virksomheden. Endvidere havde virksomheden udsendt 42 e-mails til kunder, der enten ikke havde givet samtykke til at modtage reklame pr. e-mail, eller som havde tilbagekaldt deres samtykke.

Virksomheden erkendte, at den ved en fejl havde udsendt de 42 e-mails til kunder, der ikke havde givet samtykke til at modtage reklame pr. e-mail. Virksomheden troede, at den var berettiget til at udsende sms-beskederne, idet modtagerne heraf havde givet samtykke til at modtage reklame pr. e-mail.

Forbrugerombudsmanden meddelte virksomheden, at et samtykke til at modtage reklame pr. e-mail ikke kan udstrækkes til også at sende personen reklame pr. sms. Dette kræver et særskilt samtykke fra modtageren, ellers vil sms-beskeden være udsendt i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Bødens størrelse blev bl.a. fastsat ud fra det meget store antal uanmodede elektroniske henvendelser.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden. Sagen blev løst ved en udenretlig bødevedtagelse.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside - opdateret 9. december 2014.

Læs også
Selvom bureauer ikke er omfattet af lovkrav, kan kunder og banker bede om ESG-data. En praktisk standard kan gøre dokumentationen lettere at arbejde med.
Den nye emballageforordning, PPWR, ændrer kravene til design, materialer og dokumentation. GRAKOM har samlet regler og tidsplan i en ny guide, der giver medlemmerne et samlet overblik.