Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Bøde på 125.000 kr. for at markedsføre produkter som svanemærkede

Bøde på 125.000 kr. for at markedsføre produkter som svanemærkede
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 29. januar 2024
Man skal passe på, hvornår man markedsfører sine produkter som svanemærkede. Virksomhed har erkendt, at de markedsførte deres produkter som svanemærkede i en periode, hvor de faktisk ikke var det.

Man må ikke markedsføre sine produkter som svanemærkede, hvis de ikke er det. Det har Hedestoker, der sælger brændeovne, mærket på den hårde måde.

De har fået en bøde på 125.000 kr. for at have markedsført deres brændeovne som svanemærkede og som miljøvenlige.

Har erkendt overtrædelsen

Forbrugerombudsmanden politianmeldte Hedestoker i sommeren 2023, fordi virksomheden gennem to år markedsføre sine brændeovne som svanemærkede og miljøvenlige. Problemet var bare, at i den periode, hvor markedsføringen skete, var brændeovnene ikke svanemærkede.

Samtidig vurderede forbrugerombudsmanden, at virksomhedens udsagn om miljøvenlighed, vildledte forbrugerne, fordi brændefyring i brændeovne udleder miljøskadelige partikler. 

Hedestoker har erkendt overtrædelsen af markedsføringsloven, skriver forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse. Bøden på de 125.000 kr. er beregnet efter den skærpede bødemodel, som trådte i kraft ved indgangen til 2022.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger i pressemeddelsen, at det er "grov vildledning af forbrugerne at markedsføre et produkt som svanemærket, hvis det ikke er det, fordi forbrugerne generelt har stor tillid til de officielle miljømærkeordninger."

Se artikel om bødemodellen i GRAKOMs blad nr. 3/21 side 16-17.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.