Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Bøde på 100.000 kroner. Virksomhedens priser var vildledende

Tirsdag 09. juni 2015

Silvan markedsførte i 2013 et tilbud på køb af to dåser træbeskyttelse til 1.299 kr. og anførte samtidig, at normalprisen på træbeskyttelsen var 999,95 pr. dåse. Silvan havde dog tidligere markedsført den samme træbeskyttelse til 649,95 kr., uden at der samtidig var tale om et tilbud.

Forbrugerombudsmanden anså Silvan for at have vildledt forbrugerne i forbindelse med markedsføringen af træbeskyttelsen og politianmeldte herefter Silvan i 2014. Silvan har herefter betalt en bøde på 100.000 kr., for den vildledende markedsføring. Ved udmålingen af bøden talte det som en skærpende omstændighed, at Silvan tidligere har gjort sig skyldig i vildledende markedsføring. I 2011 måtte Silvan således betale en bøde på 200.000 kr., for vildledende prismarkedsføring.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 26. maj 2015.

Læs også
LaserTryk.dk har de seneste år styrket samarbejdet mellem marketing og salg for at gøre det lettere at skabe relevante kundedialoger, styrke kundeoplevelsen og sikre, at hverken nye eller eksisterende kunder bliver overset.
Hos J&CO begynder salgsarbejdet længe før den første kontakt til kunden. Data fra CVR og digital målretning bruges til at finde emnerne. Derefter følges der op på emnerne. Når kunden er inde, tager et fast flow over, hvor service, opfølgning og mersalg er bygget ind i processen. Samtidig er sponsorering og relationer en vigtig del af forretningsstrategien.