Bliver DRUPA gennembruddet for digitale B1- og B2 trykpresser?

A-, B- og C-papirformaterne er defineret i den internationale ISO norm 216.

Alle tre formater har sideforholdet 1:kvadratroden af 2, som betyder, at de ved at blive foldet på midten af den lange led bevarer proportionerne.

Udgangspunktet for A-formatet (A0) er præcis en kvadratmeter og har derfor størrelsen 841 × 1189 mm.

Udgangspunktet for B-formatet (B0) er, at den korte led er 1000 mm lang. Formatet er derfor 1000 x 1414 mm.

B1-formatet er 707 x 1000 mm
B2-formatet er 500 x 707 mm[/fact]Der er en imponerende udvikling i gang, som kulminerer på dette års Drupa-messe. Her vil vi få mulighed for at se en perlerække af nye digitale arkmaskiner i de traditionelle formater B1 og B2, som tilbyder industrielle grafiske virksomheder reelle alternativer til de offset trykpresser, der har været grundlaget for forretningen i årtier.

De seneste år har vi været vidne til en mindre eksplosion i antallet af digitale printere/trykmaskiner, som kan printe i formater, hvor outputtet er B2- eller B1-ark. Langt de fleste har været inkjetbaserede rulleprintere, og leverandørerne har været navne som HP, Canon, Kodak, Ricoh og Xerox.

Der har været enkelte spredte forsøg på at anvende B1- og B2-formatet i arkfødede maskiner også, hvor HP i særdeleshed, men også Screen og Fuji har gjort sig bemærket. På Drupa vil også Landa, Heidelberg, Komori, RMGT og enkelte andre byde sig til, så vi i alt kommer op på et par håndfulde digitale arkmaskiner i B1- og B2-formatet.

Udfordringen

Styrken er de traditionelle indenfor digitalprint, hvilket vil sige lave startomkostninger, hurtig produktion af små serier og muligheden for variable data. Men for virksomheder hvor produktionen har været af mere industriel karakter, hvor oplagene er større, opgaverne mere markedsføringsorienterede, og brugen af variable data ikke rigtig har vundet indpas, har de digitale løsninger hidtil været for langsomme, i for dårlig kvalitet og alt for dyre på de større produktioner.

Hastighed

Hastigheden er konstant under udvikling, men har været og er stadig et område, hvor de digitale maskiner er udfordret (her skal det indskydes, at Landa lover at vise 13.000 B1-ark i timen på Drupa!). Leverandørernes svar er, og med rette, at man ikke skal kigge på printtiden alene, men på den samlede produktionstid, og her vinder de digitale kraftigt ind på grund af de korte opstartstider, og fordi trykarkene ofte kan anvendes umiddelbart efter tryk. De skal ikke tørre, som offsettrykte ark typisk skal.

Udviklingen på de traditionelle offsetmaskiner har dog ikke stået stille, når det gælder omstillingstid. Fx vil Heidelberg på Drupa vise, at de kan omstille en Speedmaster fra en produktion til en anden på ganske få minutter ved hjælp af automatisk pladeskift og simultan afvaskning. Andre teknologier som UV er under indmarch og fjerner behovet for ventetid til tørring.

Kvalitet

HP har med deres vådtonerteknologi længe været anerkendt for deres offsetlignende kvalitet.

Men inkjetteknologierne, som kan være både vand-, UV- og oliebaserede, har også løftet barren markant de seneste år. Oven i dette får vi så Landas lovende nanoteknologi og RMGT’s vådtonerteknologi, som vi dog på nuværende tidspunkt ved meget lidt om.

Den anerkendte analytiker Cary Sherburne skrev sidste år en artikel med titlen ”Inkjet is on Fire”, hvor hun gjorde sig til talsmand for, at de bedste inkjetmaskiner er på højde med eller bedre end det, man kender fra offset.

Det stemmer helt overens med mine egne oplevelser fra blandt andre Ricohs VC60000 og Fujis 720S JetPress. I hvert fald på de medier, hvor sammenligningerne blev gjort.

Medier

Netop medierne er stadig en af udfordringerne for de digitale teknologier.

Specielt de vandbaserede inkjetteknologier har brug for forbehandling af papiret, hvis resultatet ikke skal blive for ”fesent” på ubestrøget papir eller overhovedet kunne fungere på bestrøget. Men udviklingen går også her stærkt. Flere maskiner udstyres med inline priming, og der arbejdes naturligvis også med kemien i farverne, så man helt kan undgå den fordyrende priming.

Landa hævder, at deres nanoteknologi kan trykke på alle papirtyper og flere syntetiske materialer uden nogen form for forbehandling. Om det holder stik, og hvor de andre står, når det gælder traditionelle grafiske medier, vil Drupa forhåbentlig gøre os meget klogere på.

Færdiggørelse

I formaterne B1 og B2 er det mest almindelige, at man kører arkene ud på en palle og triller den over til efterbehandlingen. Men med kravene om mindre oplag og kortere leveringstider vil det give ganske god mening at tænke inline- eller nearline-færdiggørelse ind i processen. Det er det, der er sket så succesfuldt på formaterne op til A3+, som i dag er helt domineret af digital produktion.

Med B1- og B2-printernes indtog kommer også behovet for færdiggørelse i de samme formater. Endnu er udvalget ikke stort, men Horizon har deres Smartstacker, som kan integreres til andre efterbehandlingsenheder, både Tresu og Scodix har udviklet efterbehandlingsudstyr til henholdsvis lak og lak/præg, og Highkon har deres digitale skæreenhed Euclid. Der vil sikkert være mange flere, hvis man går på jagt på Drupa.

Er de interessante for det danske marked?

Jeg har forespurgt hos en række leverandører om antallet af B1- og B2-offsetmaskiner i Danmark, og det ser ud som om, der er mellem 100 og 150 med samlet 6-700 trykværker. Det er almindelig kendt, at der sælges ret få nye maskiner om året, ja enkelte år er der overhovedet ingen blevet solgt. Ikke desto mindre er der en gryende optimisme både indenfor offset- og digitalprint. Skal man tro leverandørerne, vil der blive solgt 2-4 offsetmaskiner om året de kommende år suppleret med et par digitale i B1- eller B2-formatet, enkelte er endda mere optimistiske på de digitale maskiners vegne.

Fordelene ved inkjetmaskinerne er, at driftsomkostninger er betydeligt lavere end dem, som kendes fra tørtonerteknologien.

Det betyder, at de kan konkurrere med offset på større oplag end tørtonerteknologien har kunnet. Samtidig er investeringen dog også noget større, så det vil nok være forbeholdt de største virksomheder at investere i de digitale B1- og B2-maskiner: Virksomheder som kan automatisere og industrialisere produktionen af mindre oplag eventuelt med variable data.

Et synspunkt, der taler imod, er, at mange af de opgaver, der i dag løses på B1- og B2-maskiner, udmærket kan trykkes på SRA3+-maskiner, fordi oplagene er faldende, og arkene alligevel skal skæres op til mindre formater.

Åbn portene, og lad kampen begynde

Der er relativt mange udbydere om relativt få enheder til det danske marked. Hvis jeg skulle satse mine penge, ville det være på HP, som har vist deres evner gennem mange år, og som allerede har én dansk reference i BS Printhouse, der købte en HP Indigo 10000 sidste år. Landa er en farlig outsider, som, hvis han holder, hvad han lover, kan matche offset på alt, inklusive omkostningerne.

Det er selvfølgelig interessant – hvis det holder stik! Jeg glæder mig til at indtage min forudbestilte plads i Landa-teatret 1. juni. Endelig er der Heidelberg, der med deres stærke greb om offsetmarkedet og en super dygtig digital partner i Fuji måske kommer med et konkurrencedygtigt produkt i Primefire.

Åbn portene, og lad kampen begynde!

Oversigt over nogle af de digitale ark B1 -og B2-maskiner, der vises på DRUPA