Bliv bedre til at fastholde medarbejderne
GRAKOM søger en testvirksomhed, der har interesse i at indgå i et projektforløb, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at håndtere og fastholde medarbejdere med mentale sundhedsudfordringer.
Projektet skal samtidig skabe viden om, hvordan forskere, arbejdsmiljørådgivere, ledelsesrepræsentanter og arbejdsmiljøorganisationer kan omsætte relevant forskningsviden til konkret handling.
Projektet tager udgangspunkt i medie- og kommunikationsbranchen samt finansbranchen, og man kommer til at være med til tre gratis udviklingsmøder af en halv dags varighed.
Udviklingsmøderne vil have fokus på tre områder:
- Organisering af det forebyggende arbejde med psykisk arbejdsmiljø i SMV’er
- Anvendelse af brobyggende (forskningsbaseret) arbejdsmiljørådgivning
- Principper for håndtering og fastholdelse af medarbejdere med mentale sundhedsudfordringer
Unik mulighed for et bureau
Som deltager i projektet, får I en unik mulighed for at arbejde med en selvvalgt problemstilling og blive klogere på bureauets arbejdsmiljøindsats, kommunikation og samarbejde.
Samtidig vil samarbejdet med en arbejdsmiljørådgiver give bureauet adgang til eksterne ressourcer, der kan bidrage til at sætte allerede eksisterende praksisser i system. Målet er, at den deltagende virksomhed ved projektets afslutning vil stå stærkere både i arbejdet med fastholdelse og forebyggelse internt og med en fornyet viden om brugen af ekstern rådgivning om arbejdsmiljø.
Endelig vil I gennem møderne bidrage til at give input om den nyeste forskning og mulighed.
Der er fundet flere virksomheder, bl.a. et bureau og 2 avisredaktioner, men der er plads til endnu et bureau.
Kontakt afdelingschef hos GRAKOM Carsten Bøg på 2012341 eller projektleder Ulrik Gensby fraTeam Arbejdsliv på 22 22 50 34 for at høre nærmere.
Læs mere om projektet her