Billetportalen Viagogo.dk idømt 2 mio. kr. i bøde for prisvildledning

Vildledningen bestod i, at forbrugeren ikke blev oplyst om, at der i tillæg til den først oplyste billetpris på sel­­skabets hjem­meside senere i transaktionsforløbet blev tillagt ekstraomkostninger, benævnt som ”billet­af­gift” eller ”leveringsgebyr”.

I april 2022 ændredes transaktionsforløbet, hvis man tilgik hjemmesiden fra en desktopbrowser. Efter æn­dring­en blev det fra starten oplyst, at prisen var eksklusive leveringsgebyr. Oplysningen fremgik af en mørk bjæl­ke øverst på siden og umiddelbart over den liste af priser, der var for de forskellige typer billetter. Op­lys­ningen blev helt eller delvist gentaget i det videre transaktionsforløb. Retten fandt, at forbrugeren der­ved løbende og tydeligt var blev oplyst om, at den angivne pris var eks­klu­sive leveringsgebyr, og at op­lys­ning­en flere gange og tidligt i forløbet fremgik i umiddelbar tilknytning til pris­en. Transaktionsforløbet på hjemmesiden til mobilbrowsere blev ikke ændret, hvorfor vildledningen fortsat var løb­­ende, da sagen kom for retten.

Selskabet, der har hovedsæde i Schweiz, blev dømt for prisvildledning fra september 2018 og frem til dommen.

Når en erhvervsdrivende oplyser en pris overfor forbrugere, skal det altså klart og tydeligt og i umiddelbar tilknytning til prisen oplyses, hvis der derudover kan forekomme ekstraomkostninger, i modsat fald er der tale om en vildledende udeladelse, der straffes med bøde.

Bødeudmålingen

Selskabet blev idømt en bøde på 2 mio. kr. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en bøde på 3 mio. kr.

Den omsætningsafhængige bødemodel, som blev indført ved lov nr. 2192 af 30. november 2021 med ikraft­træden 1. januar 2022 og ikke 28. maj 2022 som anført i dommen, indgik i rettens overvejelser ved fast­sættelsen af bødestraffen.

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at det var selskabets globale omsætning, der var be­stem­men­de for, hvilken af de otte omsætningskategorier, selskabet skulle placeres i. På det grundlag skulle sel­skabet placeres i kategorien for juridiske personer med en årsomsætning på mellem 200 og 500 mio. kr., hvor det nor­male bødeniveau ligger mellem 500.000 kr. og 5 mio. kr. Selskabet gjorde heroverfor gæld­en­de, at det alene var dets omsætning i Danmark, der skulle medregnes.

Retten anførte, at sagen alene vedrørte hjemmesiden viagogo.dk og lagde til grund, at omsætningen herfra alene ved­rørte forbrugere, der befandt sig i Danmark, hvorfor retten var enig med selskabet i, at det alene var dets danske omsætning, der var afgørende for indplaceringen af selskabet i en af de otte omsæt­nings­kate­go­­rier. Retten placerede herefter selskabet i kategorien for juridiske personer med en årsomsætning på mellem 5 mio. kr. og 10 mio. kr., hvor det normale bødeniveau ligger mellem 40.000 kr. og 100.000 kr.

Retten anførte herefter, at man ved udmåling af bøde fortsat skal fastsætte en højere bøde end for­tjene­sten, hvis der er adgang til oplysninger om fortjenesten, og fortjenesten er højere end den bøde, som selskabet ville blive pålagt efter den omsætningsafhængige bødemodel.

Retten anså selskabets markedsføringsomkostninger i Danmark for at være en indikator på selskabets til­sigtede ge­vinst. Retten tog udgangspunkt i selskabets samlede omkostninger til markedsføring i Danmark, da den ulovlige vildledning af forbrugerne omfattede samt­lige køb på selskabets hjemmeside indtil april 2022 og fortsat for så vidt angik hjemmesiden til mobil­browsere.

Selskabets markedsføringsomkostninger i Danmark udgjorde ifølge det anførte i dommen ca. 2,2 mio. kr. fra september 2018 til og med 2021. Selskabet var ikke tidligere dømt for overtrædelse af mar­keds­fø­rings­loven.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at straffen passende kunne fastsættes til en bøde på 2 mio. kr., hvorved retten i skærpende retning udover selskabets fortjeneste, lagde vægt på, at der var tale om en lang og til dels fortsat gerningsperiode. Retten lagde desuden vægt på, at lovovertrædelsen omfattede samtlige af selskabets salg i Danmark siden 17. september 2018, dog således at den ikke omfattede salg fra selskabets desktopbrowser fra april 2022. I formildende retning lagde retten vægt på, at leveringsgebyret udgjorde en mindre del af den samlede pris, at selskabet havde lovliggjort markedsføringen på dets desk­top­browser version, samt at der forelå en vis usikkerhed om selskabets omsætning i Danmark.

Omsætningen

Anklagemyndigheden fik altså ikke overbevist retten om, at det var sel­skabets globale omsætning, der skulle finde anvendelse ved brug af den omsætningsafhængige bødemodel. I sin begrundelse for udelukkende at anvende omsætningen fra Danmark fremhævede retten, at det alene var forbrugere, der befandt sig i Dan­mark, der var blevet vildledt. Uanset at begrundelsen synes rimelig og hensigtsmæssig i bestræbelserne på at finde en proportional sanktion, stemmer begrundelsen dårligt med lovforarbejderne til den om­sæt­nings­afhængige bødemodel. Det fremgår således af lovforarbejderne, at det er netto­om­sæt­ningen som define­ret i årsregnskabsloven, der er afgørende for indplaceringen af juridiske per­soner i en af de otte om­sæt­nings­kategorier.

Lovforarbejderne indeholder ikke støtte for, at omsætningen skal underkastes en form for prøvelse i for­hold til indplacering i en af de otte omsætningskategorier. Tværtimod synes den omsætningsafhængige bø­de­mo­del båret af et ønske om at objektivere bødefastsættelsen på grund af data, som anklage­myn­digheden har adgang til, ligesom bøderne skulle skærpes og have en afskrækkende virk­ning.

Det tiltalte selskab var sandsynligvis ikke forpligtet til at aflægge regnskab efter den danske årsregnskabslov. Man må da håbe, at den omsætningsafhængige bødemodel ikke resulterer i diskrimination af juridiske personer, der er omfattet af årsregnskabsloven i forhold til dem, der ikke er omfattet af samme.

Det er uklart, hvorvidt bødeloftet i § 37, stk. 7 har spillet ind ved rettens afvisning af, at anvende sel­skab­ets globale omsætning. Noget tyder på, at retten i hvert fald har ladet sig inspirere af lovbemærkninger til bestemmelsen, idet retten på dommens side 12 henviser til den del af lovforslag L 13 af 6. oktober 2021, der resulterede i bestemmelserne om bødeloftet i stk. 7 og 8, og hvorom det er anført, at der er om­sæt­ning­en i de berørte medlemsstater, som er afgørende.

Markedsføringsomkostningerne

Af bemærkningerne til lovforslag L 13 af 6. oktober 2021, der resulterede i lov nr. 2192 af 30. november 2021, fremgår:

”I førstegangstilfælde kan der fortsat tages udgangspunkt i det dobbelte af markedsføringsomkostningerne ved vurderingen af den tilsigtede fortjeneste i det omfang, der er en formodning for, at de anvendte markedsføringsomkostninger er en indikator for den tilsigtede fortjeneste”.

Tilsvarende har Højesteret i to domme af 9. januar 2019 idømt bøder svarende til det dobbelte af mar­keds­føringsomkostningerne. Hvis Anklagemyndigheden og retten fuldt ud havde fulgt Højesterets praksis som gentaget i lovforslaget, kunne bøden angiveligt være blevet udmålt til 4,4 mio. kr. svarende til det dobbelte af, hvad selskabet havde brugt på markedsføring i Danmark i en stor del af gerningsperioden.

Dommen er anket.

Kilde: Dom af 2. september 2022 afsagt af Københavns Byret i sag SS 2-20005/2021 anlagt af Anklage­myn­dig­heden mod Viagogo AG c/o Geneva Rhone & Sarl