Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Bet365’s brug af elitesportsudøvere kostede 50.000 kr. pr. opslag

Bet365’s brug af elitesportsudøvere kostede 50.000 kr. pr. opslag
Tirsdag 09. maj 2023
Juristens hjørne: 23 elitesportsudøveres navne og foto blev brugt i Bet365’s markedsføring, selvom virksomheden selv mente, at det var redaktionel brug.

Bet365 havde anvendt fotos af og navne på 23 elitesportsudøvere på virksomhedens Facebook-konto og Twitter-profil uden samtykke fra elitesportsudøverne. Bet365 gjorde gældende, at anvendelsen var af redaktionel karakter. Spillerforeningen gjorde gældende, at anvendelsen var sket i markedsføringsmæssig sammenhæng. Anvendelsen stod på i en periode fra februar 2019 til marts 2021.

Retten fandt, at der var tale om opslag som led i markedsføring af Bet365’s virksomhed og ikke redaktionelt indhold. Da anvendelsen af fotos og navne i opslagene var sket uden elitesportsudøvernes samtykke, var der sket et brud på den ret til eget billede og navn, som beskyttes af almindelige retsgrundsætninger og markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Retten fandt, at elitesportsudøverne var berettiget til erstatning og vederlag i overensstemmelse med markedsføringslovens § 24, stk. 2 og 3. Retten fandt det bevist, at hver enkelt elitesportsudøver kunne have opnået 50.000 kr. i betaling pr. opslag. Retten fandt ikke grundlag for at anse opslagene for æreskrænkende efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Kilde: Dom afsagt af Sø- og Handelsretten den 8. maj 2023 i sag BS-968/2022-SHR mellem Spillerforeningen som mandatar for Christian Dannemann Eriksen m.fl. mod Hillside (New Media Malta) Plc (”Bet365”). Link. Domsoversigt BS-968/2022-SHR (tangora.com)

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.