Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Beregning af anciennitet og fratrædelsesgodtgørelse

Tirsdag 09. juni 2015

Ledernævnet afgav den 7. maj 2012 tilkendegivelse i en sag, der angik, hvorledes en afskediget funktionærs fratrædelsesgodtgørelse skulle opgøres.

Af opsigelsesskrivelsen fremgik det: ”...Du har været ansat siden den 27. september 1991, hvorfor du har et opsigelsesvarsel på 6 måneder, og lønudbetalingen vil ske frem til september måned 2011. Her vil du samtidig få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn...”.

Medarbejderen kontraopsagde herefter sit ansættelsesforhold med en måneds varsel, og Ledernævnet udtalte, at fratrædelsesgodtgørelsen ville blive fastsat ud fra medarbejderens faktiske fratrædelsestidspunkt. Eftersom kontraopsigelsen medførte en kortere ansættelsesperiode end forudsat i opsigelsesskrivelsen fra arbejdsgiveren, og eftersom medarbejderen dermed kun havde været ansat i 17 år og 2 måneder ved udløbet af ansættelsesforholdet, og ikke i 18 år som arbejdsgiveren havde forudsat i sin opsigelsesskrivelse, hvilket ville have udløst 3 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse, skulle arbejdsgiveren nu kun udbetale fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2 a.

Ledernævnet lagde til grund, at opsigelsesskrivelsen ikke forudsatte en mere gunstig behandling af funktionæren end udgangspunktet i funktionærlovens § 2 a, idet de 3 måneder, der fremgik af opsigelsesskrivelsen blot måtte antages at være udtryk for, hvad loven normalt foreskrev i tilfælde af arbejdsgiverens opsigelse af funktionæren.

Ledernævnet fandt herefter, at funktionæren kun havde ret til en fratrædelsesgodtgørelse på 2 måneders løn.

Kilde: Ledernævnets tilkendegivelse af 7. maj 2012, sag 2011.1041.

Læs også
Den teknologiske udvikling, branchens grønne omstilling og behovet for at tiltrække næste generation til den grafiske industri var blot nogle af de temaer, der blev drøftet på konferencen Print Matters 2025 i Zürich, hvor GRAKOM var med. Se de vigtigste nedslag her.
Enkle benspænd som ventetid og refleksion før åbning fik unge til at skære markant ned på tiden på sociale medier, uden at de unge oplever at miste kontakt med deres venner.