Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Bannerkompagniet overtager konkurrent

Bannerkompagniet overtager konkurrent
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 27. juni 2023
Bannerkompagniet har købt V1 Printcompany i Ebeltoft.

Bannerkompagniet i Egå ved Aarhus har for nylig overtaget ejerskabet af V1 Printcompany i Ebeltoft, der lige som Bannerkompagneiet producerer bannere, flag og andet event- og kampagneudstyr i høj kvalitet. På  sigt skal de to virksomheder fusioneres.

”Jeg har længe været nysgerrig og opmærksom på den store synergi, der potentiel er mellem Bannerkompagniet og V1 Printcompany. De danske kunder i printbranchen forventer ekstrem høj leveringssikkerhed i kombination med attraktive priser og god service og rådgivning. En sammensmeltning af de to virksomheder på tværs af Østjylland vil kunne styrke begge virksomheders position som en vigtig og interessant aktør i branchen," siger indehaver af Bannerkompagniet Morten Fritz.

Overtagelsen kommer på en kedelig baggrund, idet direktør Per Bang fra V1 Printcompany for nyligt uventet og på ulykkelig vis afgik ved døden. Men faktisk førte Per Bang inden sin død indledende forhandlinger om et opkøb af V1 Printcompany med Morten Fritz.

Selve handlen blev efter Per Bangs død færdiggjort i samarbejde med Per Bangs hustru Lone Bang, og hans datter, Louise Bang.

Opkøbet af V1 Printcompany ligger i forlængelse af flere opkøb på printmarkedet, og det er vigtigt for Morten Fritz, at opkøbet ikke betyder en indskrænkelse af arbejdspladser.

”Efter min mening skal vi ikke afskaffe danske produktionsarbejdspladser i vores
branche. Vi skal bibeholde dem og udvikle på den enorme viden og erfaring, der findes f.eks. her i
Ebeltoft hos V1. Som en naturlig forlængelse af min dialog med Per er det mig magtpåliggende, at
virksomheden videreføres i Pers ånd, og at både hovedsædet i Ebeltoft, den danske produktion og
den kompetente medarbejderstab bevares og styrkes fremadrettet.”

Morten Fritz fortsætter:

”For vores kunder og samarbejdspartnere betyder vores nye struktur, at vi i fremtiden vil kunne kontrollere hele produktionsprocessen fra start til slut her i Østjylland. Vores fokus vil være på vores danske produktion af produkter og løsninger, der opfylder vores kunders behov og ønsker til både kvalitet, leveringssikkerhed og attraktiv pris.”

Samlet set er der ni medarbejdere i den nye konstallation mellem Bannerkompagniet og V1
Printcompany. Virksomhederne ledes af indehaver Morten Fritz i samarbejde med en
professionel bestyrelse.

Læs også
Knap halvdelen af respondenterne i rapporten har investeret i digitalprint. Og endnu 29 procent vil investere i den teknologi.
Log ind på Club FESPA Online, og få nyheder inden for storformat og tekstiltryk - helt gratis.