Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Bæredygtighed: GRAKOM får støtte fra Erhvervsstyrelsen til at løfte bureaubranchen 

Bæredygtighed: GRAKOM får støtte fra Erhvervsstyrelsen til at løfte bureaubranchen  Creative Club ESG Academy er navnet på et nyt uddannelsesforløb inden for bæredygtighed rettet mod bureauer. GRAKOM har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen til projektet, som også kommer til at indeholde et nyudviklet ESG-kodeks til bureaubranchen.
Fredag 27. januar 2023
Creative Club ESG Academy er navnet på et nyt uddannelsesforløb inden for bæredygtighed rettet mod bureauer. GRAKOM har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen til projektet, som også kommer til at indeholde et nyudviklet ESG-kodeks til bureaubranchen.  

Af Signe Fribo, ESG-rådgiver og Pia Osbæck, redaktør, GRAKOM 

Der er ofte et bureau involveret, når en virksomhed markedsfører sig selv eller sine produkter. Det gælder også, når det drejer sig om bæredygtighed.

Derfor spiller bureauerne en væsentlig rolle, når det kommer til at rådgive deres kunder i forhold til at undgå greenwashing i kommunikationen.

Derudover oplever bureauerne i stigende grad, at kunder og samarbejdspartnere spørger ind til bureauernes egne initiativer inden for ESG. Det er derfor i højere grad end nogensinde før aktuelt for bureauerne at forholde sig til ansvarlighed, men de peger selv på, at de mangler kompetencer på området.  

På den baggrund har GRAKOM taget initiativ til at udvikle et uddannelsesforløb inden for bæredygtighed, samt et ESG-kodeks – begge dele direkte udviklet til bureaubranchen.  Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsen med 300.000 kroner fra en pulje på 2,5 mio. kroner, der skal gå til at ’fremme danske virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence for bæredygtighed’. 

”Vi oplever en meget stor vilje blandt bureauerne til at tage ansvar og holde en høj etisk standard. Men der mangler konkrete værktøjer og viden om, hvordan man griber det an – også når man skal kunne redegøre for det overfor kunderne. Derfor er vores projekt vigtigt for branchen, og vi er ret stolte af, at Erhvervsstyrelsen har villet støtte vores projekt med over 10 pct. af den samlede pulje, så vi nu kan etablere et ESG-kodeks og løfte kompetenceniveauet og den etiske standard i bureaubranchen,” siger GRAKOMs adm. direktør, Thomas Torp.  

Projektet gennemføres i regi af Creative Club, der er en forening under GRAKOM, og arbejdet er allerede kommet godt fra start. 

”Allerede til maj lancerer vi ESG-kodekset, ligesom vi nu tager kontakt til en række bureauer, som får tilbudt at være med i en pilotudgave af Academy-forløbet,” siger GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg, og tilføjer: 

”Udover, at uddannelsen skal kunne lægge flere lag på bureauets viden om ESG-rapportering og markedsføring, skal den også helt konkret kunne løfte bureauets egen service og produkter på ESG-siden.” 

Forløbet kaldes Creative Club ESG Academy og målet er, at Creative Club fra næste år kan udbyde uddannelsen til hele branchen. Den er åben for alle, uanset om man er medlem af Creative Club eller ej.  

”Vi vil gerne påtage os det ansvar at løfte hele bureaubranchen,” slutter Carsten Bøg. 

Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte ESG-rådgiver Signe Fribo på 93 10 94 41 eller på sf@grakom.dk

Læs også
Bureauerne er især blevet bedre til rekruttering og employer branding, lyder det fra Henrik Jensen.
Når bureauerne skal ansætte nye medarbejdere, er praktikanter og netværk de primære rekrutteringskanaler. Et bureau har også succes med LinkedIn, mens et andet har gavn af Instagram. Det er blevet lettere at finde kvalificerede medarbejdere, lyder det også.