Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Arbejdstilsynet dispenserer for reglerne for hjemmearbejde

Arbejdstilsynet dispenserer for reglerne for hjemmearbejde
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 16. december 2021
Arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde gælder ikke i hjemsendelsesperioden indtil 7. januar 2022.

 

Arbejdsmiljøloven gælder med nogle få undtagelser ved hjemmearbejde, og arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Men Arbejdstilsynet vurderer, at hjemmearbejde, som kun finder sted i hjemsendelsesperioden fra regeringen opfordrede til hjemmearbejde den 8. december og indtil den 7. januar 2022, ikke opfylder betingelsen om, at arbejdet skal udføres regelmæssigt – uanset omfanget af hjemmearbejde i hjemsendelsesperioden.

Det betyder med andre ord, at de arbejdsmiljøregler, der normalt gælder for hjemmearbejde, ikke vil gælde i den nævnte periode.

Derfor vil det heller ikke  være i strid med loven, at medarbejdere arbejdere mere end en dag om ugen på en bærbar pc. Normast skal tastatur og skærm være adskilt, hvis hjemmearbejdet har en varighed af mere end en dag om ugen.

I øvrigt oplyser Arbejdstilsynet, at reglerne for hjemmearbejde er ved at blive moderniseret. De nye regler forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2022.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.