Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Arbejdsgiverperiode forlænget til 30 dage

Onsdag 10. juni 2015

Med virkning fra 2. januar 2012 er arbejdsgiverperioden udvidet fra 21 kalenderdage til at være på 30 kalenderdage.

Med virkning fra 2. juli 2012 ændres beskæftigelseskravene i forhold til kommunen, således at de nuværende krav om 13 ugers uafbrudt beskæftigelse på arbejdsmarkedet og mindst 120 timers arbejde inden for de 13 uger indtil sygefraværet bliver ændret til krav om 26 ugers beskæftigelse med mindst 240 timers arbejde inden for disse uger. Dette vil betyde, at arbejdsgiveren, hvis denne yder løn under sygdom, og lønmodtageren ikke opfylder beskæftigelseskravene i forhold til kommunen, slet ikke under den pågældende sygdomsperiode vil kunne opnå refusion fra kommunen.

Fra 2. juli 2012 vil der ikke længere være ret til sygedagpenge fra kommunen på søgnehelligdage, således at arbejdsgiveren ej heller vil kunne få refusion for udbetalte sygedagpenge for søgnehelligdage.

Kilder: Lov nr. 1599 af 22.12.2010; LBKG nr. 1152 af 12.12.2011; lov nr. 1539 af 21.12.2010.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.