Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Arbejder du med reklamegaver?

Arbejder du med reklamegaver? Som GRAKOM-medlem, der er på reklameartikelmarkedet, kan du gratis blive medlem af Dansk Promotion.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 23. februar 2023
Som GRAKOM-medlem, der er på reklameartikelmarkedet, kan du gratis blive medlem af Dansk Promotion. Det giver bl.a. gratis adgang til Dansk Promotions årsmøde med brancherelevante oplæg. 

Dansk Promotion er et branchefællesskab af virksomheder, der markedsfører eller producerer et bredt sortiment af merchandise, tekstiler og gaver, og som kan tilbyde en personalisering af disse. Som GRAKOM-medlem kan man gratis blive en del af dette branchefællesskab, fortæller markedschef Michael Brochmann:

"Som medlem af GRAKOM kan du blive en del af Dansk Promotion, hvis du er på reklameartikelmarkedet. Det er inkluderet i medlemskabet af GRAKOM, og det betyder, at man også kan få rådgivning fra GRAKOM."

Samtidig giver medlemskabet af Dansk Promotion gratis adgang til Dansk Promotions årsdag med brancherelevante oplæg med mulighed for tilkøb af efterfølgende middag og overnatning. Tema for årsmødet er it-sikkerhed og hvordan man undgår cyberangreb. Årsmødet afholdes på Nyborg Strand den 22. marts, dvs. dagen før KOMM Dagen, og samme sted.

Fakta
Dansk Promotion er et branchefællesskab under GRAKOM, der samler virksomheder, der markedsfører eller producerer et bredt sortiment af merchandise, tekstiler og gaver, og som kan tilbyde en personalisering af disse.

Man kan læse mere om Dansk Promotion her og hvis man har nogle spørgsmål eller vil  være en del af Dansk Promotion, kan man sende en mail til markedschef Michael Brochmann på mbn@grakom.dk

Læs også
I alt får 1000 kinesiske virksomheder en advarsel fra Miljøstyrelsen, fordi de "formentlig" ikke lever op til producentansvarloven. Advarslerne er første skridt i en håndhævelsesproces, som kan ende ud i påbud, bøder eller politianmeldelser.
Promotionbranchen oplever økonomisk fremgang, og medlemmer af Dansk Promotion præsterer bedre end gennemsnittet. Der har dog været mere optimisme for 2024 i starten af året end i efteråret.