Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Analyse: Konjunkturstatus for trykkerierne (Q4)

Tirsdag 03. november 2015

En række modsatrettede nøgletal tegner et uklart konjunkturbillede for trykkerierne. På den ene side falder erhvervstilliden, mens kapacitetsudnyttelsen på den anden side stiger, samtidig med at de produktionsbegrænsende faktorer falder. Tilbage står derfor, at konjunkturbilledet for trykkerierne må karakteriseres som meget mudret og uklart.

De seneste tal for trykkerierne viser, at erhvervstilliden for trykkerierne faldt i oktober til -23 fra -21 i september og -18 i august. Det især ordrebeholdningen, som påvirker tilliden negativt. Mens også færdigvarelagret vurderes at være for højt, samtidig med at forventningerne til de kommende måneder er blevet negativt.

Det ret negative billede for trykkerierne bliver dog modsvaret af positive tal for kapacitetsudnyttelsen og de produktionsbegrænsende faktorer.

Kapacitetsudnyttelsen steg i 4. kvartal til 75,3 pct. mod 70,3 pct. i 3. kvartal. Det er det højeste niveau siden 2. kvartal 2011. To faktorer kan forklare stigningen i kapacitetsudnyttelsen. Det kan enten skyldes en mindsket kapacitet eller en øget produktion. Det er dog endnu for tidligt at sige, om det er det ene eller det andet, der gør sig gældende.

De kapacitetsbegrænsende faktorer er faldet fra 62,9 pct. i 4. kvartal 2014 til 25,6 pct. i 4. kvartal i år. Med andre ord vurderer 74,4 pct. af trykkerierne, at der ikke er produktionsbegrænsende faktorer. Det er det højeste niveau siden 1. kvartal 2013.

Det høje niveau skyldes primært, at færre betegner efterspørgslen som en produktionsbegrænsende faktor. Således peger 22,2 pct. af trykkerierne på, at manglende efterspørgsel begrænser deres produktion. Til sammenligning var tallet 61,2 pct. for samme kvartal sidste år. Det tegner derved et billede af en branche i fremgang, hvilket dog står i kontrast til tallene for erhvervstilliden.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.