Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Aller Media Nordic vil fokusere fuldt ud på forlagsvirksomhed

Aller Media Nordic vil fokusere fuldt ud på forlagsvirksomhed
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 03. marts 2025
Med salget af Aller Tryk til Stibo Complete, stiller Aller Media Nordic skarpere på kerneforretningen.

Med salget af Aller Tryk til Stibo, vil Aller Media Nordic fokusere fuldt ud på forlagsvirksomheden. 

Det siger Dag Sørsdahl, der blev group CEO i Aller Media Nordic, da man sidste år i oktober gik fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur:

"Vi vil fokusere på det, vi er allerbedst til: Vores udgivelser, mens Stibo Complete er absolut førende på tryk og grafiske ydelser. Salget af Aller Tryk er derfor et perfekt match for alle parter. Det er med ro i sindet, at vi lægger trykningen af vores mange publikationer i hænderne på Stibo."

Fra Stibos adm. direktør Søren Henriksen lyder det, at man med købet både styrker kapaciteten og kompetencerne inden for tryk af ugeblade, magasiner og tidsskrifter."

Søren Henriksen uddyber i en pressemeddelelse:

"Samtidig etablerer vi en langvarig leveringsaftale med Aller Media Nordic, som har valgt at fokusere fuldt du på sin udgivelsesforretning. Det passer perfekt med vores vækstambitioner og viden om tryk gennem generationer."

Jesper Jungersen, der har været CEO for Aller Tryk A/S siden 2003, fortsætter i Aller Media Nordic-koncernen og tiltræder en nyoprettet stilling som direktør i Aller Media.

Stibos overtagelse af Aller Medias ugeblade og publikationer i hele Skandinavien er sket fra mandag den 3. marts. 

Læs også
Den foreløbige EU-aftale fjerner tunge rapporteringskrav og giver danske virksomheder en lettelse på seks milliarder kroner. Kun de største danske virksomheder bliver omfattet, og antallet reduceres fra cirka 2.200 til 375.
Deadine for at søge støtte fra Innovationspuljen er den 7. januar 2026.