Aldersdiskrimination

Ligebehandlingsnævnet tog den 6. juni 2012 stilling til, hvorvidt opsigelse af en medarbejder på 62 år som led i en sparingsrunde i virksomheden var i strid med forskelsbehandlingsloven og dermed udtryk for aldersdiskrimination.

Arbejdsgiveren havde fastsat overordnede kriterier for udvælgelsen af medarbejdere, der skulle afskediges, som var baseret på såvel faglige som personlige kvalifikationer.

Medarbejderen anførte, at opsigelsen var usaglig, idet den ikke baserede sig på de ovennævnte kriterier, men på medarbejderens alder. Medarbejderen henviste herved til den af arbejdsgiveren uddybende begrundelse for opsigelsen, hvori der fremgik ni punkter, der var blevet lagt til grund for opsigelsen, og hvor det af det ene af dem fremgik, at der var blevet lagt vægt på ”udfordringer set i forhold til aldersspredning og fagprofession”.

Arbejdsgiveren anførte, at afskedigelsen var saglig, idet den skyldtes nedskæringer og omstruktureringer, samt at der i relation til ønsket om aldersspredning var afskediget 3 ud af 21 medarbejdere, og at disse 3 hver repræsenterede en aldersgruppe.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at afskedigelsen af medarbejderen var udtryk for forskelsbehandling pga. alder, og at denne formodning ikke afkræftedes ved, at arbejdsgiveren i øvrigt havde angivet saglige kriterier for opsigelsen. Medarbejderen fik herefter tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Kilde: Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 6. juni 2012, sag nr. 7100162-12.