Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

AI presser medarbejderrollen – samtidig forventes lønningerne at stige i bureaubranchen

AI presser medarbejderrollen – samtidig forventes lønningerne at stige i bureaubranchen
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 22. januar 2026
45 pct. af de danske bureauledere forventer højere lønninger det kommende halve år, mens ansættelserne især ligger i performance-, media- og digitalbureauer. Flere ledere vurderer, at AI ændrer behovet for arbejdskraft og trækker efterspørgslen mod dyrere kompetencer.

Lønningerne er stigende i bureaubranchen. 45 pct. af bureauledere forventer højere lønninger, mens 36 pct. regner med at ansætte flere medarbejdere. Det er især på performance-, media-, og digitalbureauerne samt på de mellemstore bureauer, man både forventer højere løn og flere ansættelser.

Det viser Bureaubiz’ nyeste bureaulederanalyse, hvori flere bureauledere også vurderer, at AI reducerer behovet for arbejdskraft. Det kan tyde på, at der er et større behov for seniorkræfter og dermed dyrere medarbejdere.

”AI vil overtage opgaver fra vores udviklingsteam,” lyder således en kommentar fra en bureauleder, mens en anden skriver: ”Vi kan lave mere nemmere og skal derfor bruge færre ansatte.” En tredje peger på, at rollerne forskydes på bureauerne og beskriver udviklingen som en ”kompetencesammensætning ift. vækst samt skalering af medarbejderstab.”

Flere bemærker, at markedets usikkerhed påvirker planerne for ansættelser. En leder skriver, at bureauet har været nødt til at skære i organisationen for at tilpasse omsætningsniveauet. Andre fremhæver, at færre faste aftaler med kunderne spiller ind, når man vurderer om man skal fast ansætte eller bruge freelancere.

Lønpresset fylder også i kommentarerne. En bureauleder beskriver situationen sådan: ”Yderligere prs på marginer pga. forventninger fra medarbejdere om, at lønningerne som minimum skal følge med inflationen. Samtidig forventer kunderne lavere priser pga. deres pressede situationer kombineret med øget konkurrence i bureaumarkedet herunder insourcing.”

Andre kommentarer lyder på, at man har været nødt til at skære i organisationen for at tilpasse omsætningsniveauet og det bliver også fremhævet, at færre faste aftaler med kunderne har betydning for om man overvejer faste ansættelser eller freelancere.

Endelig lyder udfordringen fra en bureauleder: ”Yderligere pres på marginer pga. forventninger fra medarbejdere om, at lønningerne som minimum skal følge med inflationen. Samtidig forventer kunderne lavere priser pga. deres pressede situationer kombineret med øget konkurrence i bureaumarkedet herunder insourcing.”

Hvordan vurderer du, udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (november 2025 til april 2026)?

 

Medarbejdere Og Lønninger Seks Måneder Frem Canva


Hvordan vurderer du, udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (november 2025 til april 2026)? – antal medarbejdere

Medarbejdere Seks Måneder Frem Type Canva


Hvordan vurderer du, udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (november 2025 til april 2026)? – antal medarbejdere

Medarbejdere Seks Måneder Frem Størrelse Canva


Hvordan vurderer du, udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (november 2025 til april 2026)? – lønninger

Lønninger Seks Måneder Frem Type Canva


Hvordan vurderer du, udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (november 2025 til april 2026)? – lønninger

Lønninger Seks Måneder Frem Størrelse Canva


OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er sendt til 510 bureauer beskæftiget inden for bl.a. reklame, digital, media, kommunikation og public affairs.
79 har svaret på hele eller dele af undersøgelsen svarende til 14 pct.
Undersøgelsesperioden er november 2025.

Hvis du vil vide mere om bureaubranchen, kan du blive klogere på det gennem Bureaubiz’ BureauTrends-rapport. Se mere her.
 

Læs også
”Jeg tror, at man enten skal forblive et lille bureau og samtidig være megaspecialiseret eller også skal du være mellemstor eller større - hvis du vil levere fullservice bureauydelser til annoncørerne. De små og bredere bureauer vil forsvinde." Sådan siger CEO i Calibrate, Heinrich Thomsen. Han og CEO i Peytz, Laust Jørgensen, fortæller om, hvorfor de er gået sammen med hinanden og med bureaugruppen iO.
”Bureaubranchen er i recession, og forskning viser, at det øger konsolidering,” siger Henrik Jensen. Derfor er det ikke overraskende, at bureauledere i stigende grad tænker i opkøb, salg og fusioner, som Bureaubiz’ bureaulederundersøgelse viser.