Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Advarer mod Regionshåndbogen

Christian Jensen
Underdirektør Christian Jensen
Onsdag 24. juni 2015

 

En ansat i en af Grakoms medlemsvirksomheder fik i foråret et opkald fra en udbyder af en regional telefonbog, der spurgte, om hun kunne bekræfte nogle oplysninger om firmaet. Kort efter modtog virksomheden en faktura på optagelse i "Regionshåndbogen". Fakturaen lød på 1950 kroner, og den ønskede virksomheden under ingen omstændigheder at betale, da man ikke mente på nogen måde at have givet accept til Regionshåndbogen.

 

I første omgang ville "Regionshåndbogen" dog ikke opsige den påståede aftale før næste periode. Efter at medlemsvirksomheden så krævede dokumentation for aftalen, valgte Regionshåndbogen at annullere fakturaen.

 

DFB ApS (Danske Fagbøger ApS), der udgiver Regionshåndbogen, bekræfter i store træk forløbet, men afviser at der er sket noget ulovligt. De henviser til, at medlemsvirksomheden tidligere en gang i nullerne har haft en annonce, og at de blot har forsøgt at sælge en annonce til en tidligere kunde. Ifølge DFB har medlemsvirksomheden telefonisk bekræftet, at de ville i Regionshåndbogen, samtidigt siger de, at den fremsendte faktura skal betragtes som et tilbud, som man ikke behøver at betale.

 

Såfremt I som medlemsvirksomhed modtager tvivlsomme fakturaer fra DFB eller tilsvarende virksomheder, kan I altid rette henvendelse til Grakoms juridiske afdeling.

Læs også
Opgaven er at vise, hvordan print kan skabe værdi i en hyperpersonaliseret fremtid. Intergraf Young Talent Award 2026 efterlyser idéer til innovation, data-understøttede løsninger, crossmedia-integration, stærke kundeoplevelser og ansvarlig håndtering af privacy og etik.
Efter godt 40 med bibler åbner GRAKOM-medlemmet 2K/Denmark døren til en international kundebase for ikke-religiøse produkter. Nøglen er et strategisk samarbejde med Westchester Publishing Services.