Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Årets bureaulederseminar sætter fokus på AI, økonomi og bureauernes fremtid

Årets bureaulederseminar sætter fokus på AI, økonomi og bureauernes fremtid Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 18. juni 2026
Creative Clubs bureaulederseminar 2026 samler bureauledere til en dag om bureauernes resultater, og hvordan bureauer kan arbejde med forretningsmodellen i en tid, hvor AI ændrer både leverancer, prismodeller og forventninger.

Når Creative Clubs årlige bureaulederseminar finder sted den 1. oktober, bliver det med et program, der kredser om to hovedspørgsmål: Hvordan bureauerne klarede sig i 2025, og hvad udviklingen i markedet betyder for bureauernes forretning fremover.

Bureaudagen starter med, at Henrik Jensen, direktør i Brandse & Co., vil gennemgå nøgletallene fra årets BureauNøgletal (link). Samtidig vil han pege på, hvem der har klaret sig bedst og hvem der har haft det svært.

Dernæst følger et kundeperspektiv, når Janne Andersen, marketingdirektør i Matas, fortæller om på bureausamarbejdet.

Jens Thrane-Møller, CEO og partner i Marketsquare, bidrager med en bureauleders refleksion over rapporten BureauNøgletal samt fortæller om bureauets udvikling og branchens fremtid.

Bureauernes fremtidige forretningsmodel

Efter frokost vil Kasper Bengtson, CEO i det digitale bureau BeSocial, komme med et eksempel på AI Best Practice, med fokus på, hvordan teknologien kan bruges som forretningsdriver.

Sidst på dagen kommer bureauernes fremtidige forretningsmodel til at fylde programmet. Janusz Stabik, der er managing partner i GYDA (Grow Your Digital Agency), står for både oplæg og en workshop om, hvor udfordringerne er størst, hvor mulighederne ligger, og hvilke greb bureauledere kan arbejde med i praksis.

”Seminaret lægger dermed op til både analyse og diskussion. Formålet er ikke kun at give et billede af branchens udvikling men også at gøre deltagerne klogere på, hvordan de kan omsætte udviklingen til konkrete valg i egen forretning,” siger arrangør Michael Brochmann, der er medlemschef i Creative Club, der tilføjer, at der om aftenenen er god mulighed for netværke under middagen.

Læs her mere om årets bureaulederseminar.

Læs også
De grafiske fags legatfond uddeler to gange om året legater til unge i branchen. Senest har seks unge fra DMJX fået støtte til praktikophold hos Åkestam Holst i Stockholm og Publicis Conseil i Paris.
Spring Family leverede senest et solidt regnskab. I denne artikel går vi syv-otte år tilbage, da tingene faldt i hak og blev fundamentet for bureauets vækst – også i uforudsigelige tider. Vi ser også frem: 1000 medarbejdere om fem år og muligheden for flere opkøb.