Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
91 reklamevirksomheder gik konkurs i 2016
Mandag 06. februar 2017
I alt gik 91 reklamevirksomheder konkurs i 2016, hvilket er en stigning på knap 70 pct. sammenlignet med året før. Udviklingen følger dog samfundstrenden, så det stigende antal konkurser er ikke i sig selv et alarmsignal for reklamevirksomheder.
Hvad der var forventet at blive et år med færre konkurser grundet en favorabel rente og økonomisk bedring, fremstår 12 måneder efter som lidt af et rædselsår, når man ser på antallet af konkurser. Således gik 91 reklamevirksomheder konkurs mod 54 året før. Konkursniveauet var således det højeste siden 2010.
Af de 91 virksomheder var 49 reklamebureauer, 6 var inden for reklameplads i medier, mens de resterende 36 var anden reklamevirksomhed.
Konkursniveauet skal tages med forbehold En del af årsagen til den store stigning i konkursniveauet kan findes i to tekniske forhold. For det første har Erhvervsstyrelsen brugt 2016 til at indhente en del af den sagspukkel, der var opstået i styrelsen, og som har udskudt konkurser til 2016. Det trækker alt andet lige konkursniveauet i 2016 op, men det fører yderligere til, at konkursniveauet i de foregående år kan være undervurderet. Samtidig er SKAT begyndt at indkræve gammel skattegæld blandt virksomhederne, hvilket også trækker konkursniveauet op.
Yderligere kan den økonomiske bedring vise sig at have en negativ indvirkning på konkursniveauet. Selvom fremgang i økonomien alt andet lige bør gøre det lettere at drive virksomhed og dermed få konkursniveauet til at falde, så kan der også være en indirekte effekt af økonomisk bedring, der får flere til at springe ud i at starte egen virksomhed. Erfaringsmæssigt har nystartede virksomheder en højere konkursfrekvens. Flere nystartede virksomheder vil altså alt andet lige føre til, at der kommer flere konkurser.
I løbet af 2016 er der i det Centrale Virksomhedsregister blevet registreret over 400 nye reklamevirksomheder netto. Samme udvikling var der i 2015, mens nettotilvæksten af reklamevirksomheder var omkring 0 i både 2013 og 2014. Dermed kan det stigende antal virksomheder de seneste to år altså være en medvirkende årsag til det højere konkursniveau.
Resten af økonomien oplevede ligeledes flere konkurser Det stigende antal konkurser blandt reklamevirksomheder er ikke et særsyn. Således oplevede det øvrige erhvervsliv også en væsentlig stigning i antallet af konkurser, og samlet er konkursniveaet for hele økonomien aldrig set større end i 2016.
Fortsat højt konkursniveau i 2017 På trods af højere vækstforventninger til 2017, så forventes konkursniveauet at forblive højt i 2017. Det skyldes blandt andet, at de tekniske forhold stadig vil spille ind i det nye år, og pt. er der alene 91 reklamevirksomheder under konkurs.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.