Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

36 magasiner får del i årets magasinpulje

36 magasiner får del i årets magasinpulje
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 16. oktober 2025
36 magasiner får i år del i magasinpuljen på 30 mio. kr., der støtter publicistiske udgivelser med redaktionelt indhold. Blandt modtagerne er både landsdækkende ugeblade og nichemagasiner.

36 ud af 39 ansøgere har fået del i den magasinpulje på 30 mio. kr. som bliver uddelt hver år i  årene 2024-2026. I år blev der uddelt kr. 28,237 mio. kr. 

Sidste år var der 45 ansøgere og 35 magasiner, der delte et beløb på 30,489 mio. kr.

Det magasin, der modtager mest tilskud i 2025, er Se & Hør fra Aller Media, der får 2,965 mio. kr. Også det magasin, der får næstmest er fra Aller Media. Det er Billed-Bladet, der får 2,299 mio. kr. I alt har Aller Media syv magasiner, der modtager tilskud, mens Story House Egmont og Bonnier Publications hver har ni magasiner med som tilskudsmodtagere af magasinpuljen.

De tre magasiner, der har ansøgt, men ikke fået magasintilskud, er kino.dk, Sein fra foreningen Sein – et webmagasin af unge for unge samt Tid & Tendenser fra P.E.J. – Gruppen.

Her er listen over modtagere af magasinstøtte:

Story House Egmont
Alt for Damerne, Alt.dk, Boligliv, Euroman, Eurowoman, Gastro, Hendes Verden, Her & Nu, Hjemmet, Rum,

Altas Magasin
Atlas Magasin

Aller Media
Billed-Bladet, Familie Journal, Femina.dk, Isabellas, Søndag, Ude & Hjemme Vi Elsker Serier

Bonnier Publications
Bo Bedre, Boligmagasinet, Costume, Historie, I Form, Idenyt, Illustreret Videnskab, Magasinet Liv, Woman.dk

Landsforeningen Skole & Bøger
Børn & Bøger

Toast Projects
Elle Danmark

Iscene.dk
Iscene

Olfi
Olfi

Coop
Samvirke

Soundvenue Group
Soundvenue

To The Moon Honey
To The Moon, Honey

Forbrugerrådet Tænk
Tænk

Her kan man se, hvor meget, hvert enkelt magasin har fået i støtte.

Kriterier for støtte

De magasiner, der kan søge om tilskud, er trykte og digitale publicistiske magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse. De publicistiske magasiner skal desuden være redigeret til et bredere dansk publikum og formidle selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det er Slots & Kulturstyrelsen, der uddeler tilskuddet.

Læs også
Den nye magasinpulje på 30 mio. kr. blev søgt af 45 medier. Aller Media har fået støtte til otte ud af ni magasiner. I alt har 32 magasiner fået støtte.
GRAKOMs konstituerede adm. direktør, Christian Jensen, er tilfreds med den store og brede opbakning til magasinbranchen i den netop indgåede medieaftale.