Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

30 års udvikling af papirefterspørgsel viser markant faldende tendens

30 års udvikling af papirefterspørgsel viser markant faldende tendens
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 03. november 2021
Notat fra Intergraf viser, at både efterspørgsel på og produktionen af papir er faldet markant de seneste 30 år.

Både efterspørgsel af papir og produktionen af samme er faldet markant i Europa gennem de seneste 30 år. Det viser et notat fra Intergraf.

Efterspørgslen efter papir i Europa faldt i 2020 med 17,8 pct. i forhold til 2019. I forvejen var efterspørgslen i 2019 faldet med 34,5 pct. siden 2009, som var det år, hvor efterspørgslen efter papir blev hårdest ramt efter finanskrisen.

De tal viser med al tydelighed, at efterspørgslen efter papir har været på en lang rutsjetur siden finanskrisen.

Produktionen af papir i Europa viser derimod en stigning fra 1990 til og med 2006, hvorefter produktionen også har været faldende lige siden.

Ifølge Intergrafs data kommer produktionen af papir i 2021 til at ligge på 24,7 mio. ton, hvilket er halvdelen af produktionen i 2006. Intergraf estimerer, at produktionen af papir fortsætter med at falde i 2022.

Intergraf har udarbejdet et 7-siders notat om efterspørgslen og produktionen af papir i Europa, hvor man mere detaljeret kan se udviklingen. Notatet udleveres til GRAKOMs medlemmer ved henvendelse til GRAKOM.

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.