Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

20 pct. billigere arbejdsskadeforsikring i 2021

20 pct. billigere arbejdsskadeforsikring i 2021 GRAKOM Forsikring flyttes fra Codan til Topdanmark, og det har den effekt, at præmierne for 2021 reduceres med 20 pct. i forhold til 2020.
Christian Jensen
Underdirektør Christian Jensen
Fredag 04. december 2020
Arbejdsskadeforsikringen flyttes fra Codan til Topdanmark, og det har den effekt, at præmierne for 2021 reduceres med 20 pct. i forhold til 2020.

GRAKOMs forsikringsudvalg har besluttet at flytte arbejdsskadeforsikringen i GRAKOM Forsikring fra Codan til Topdanmark. Udvalgets beslutning er truffet efter, at GRAKOMs forsikringsmægler Marsh i oktober og november måned gennemførte et udbud af ordningen. Udbuddet viste, at Topdanmark kunne tilbyde branchen de mest konkurrencedygtige vilkår, hvilket medfører at præmierne for 2021 reduceres med 20 % i forhold til 2020.

Arbejdsskadeforsikringen indgår som et af elementerne i GRAKOM Forsikring. Ordningen omfatter ca. 150 medlemsvirksomheder og 2.500 medarbejdere. Med mindre administrationen senest den 11. december 2020 har hørt andet fra disse virksomheder, fortsætter de på ordningen. Medlemsvirksomheder, som ønsker at tilslutte sig ordningen, kan kontakte administrationen.

Præmier
Præmierne udgør pr. år pr. medarbejder (1.1.2021):

  • Kontor: kr. 396,72 (2020: kr. 497,48)
  • Øvrige: kr. 1.529,46 (2020: kr. 1.919,93)

Præmierne reguleres hvert år pr. 1.1. 

Du kan læse mere om GRAKOM Forsikring her.

Læs også
Lasertryk.dk har de seneste år styrket samarbejdet mellem marketing og salg for at gøre det lettere at skabe relevante kundedialoger, styrke kundeoplevelsen og sikre, at hverken nye eller eksisterende kunder bliver overset.
Hos J&CO begynder salgsarbejdet længe før den første kontakt til kunden. Data fra CVR og digital målretning bruges til at finde emnerne. Derefter følges der op på emnerne. Når kunden er inde, tager et fast flow over, hvor service, opfølgning og mersalg er bygget ind i processen. Samtidig er sponsorering og relationer en vigtig del af forretningsstrategien.