
Kommunikation som transformerende kraft – hvordan udnytter vi potentialet?
Er fremtiden noget, der sker – eller noget, vi skaber?
På KOMM Dagen 2025 den 23 maj stiller fremtidsforsker Anne Skare skarpt på den måske vigtigste ledelses- og kommunikationsopgave i vores tid: At designe en fremtid, vi faktisk har lyst til at leve i.
Anne Skare er partner i Universal Futurist og kendt for sin skarpe indsigt, smittende energi og evne til at udfordre status quo med både humor og alvor. I sit oplæg giver hun deltagerne mod og redskaber til at tænke større og handle klogere – midt i en tid præget af politisk relativisme, tribal-tænkning og algoritmisk støj.
På KOMM Dagen får du bl.a. svar på:
- Hvordan kan vi omfavne og udnytte den teknologiske udvikling til at skabe vækst?
- Hvordan skaber vi håb og handlekraft i en verden, der konstant er under ombygning?
- Hvorfor er det vigtigere end nogensinde at kommunikere med klarhed, formål og medmenneskelighed?
- Hvordan bevæger vi os fra at ville gøre mere til at gøre noget bedre – sammen?
Anne Skare – fremtidsforskeren der gør det alvorligt sjovt at tage ansvar
Med et skarpt blik for de store tendenser og en klar stemme for forandring, minder Anne os om, at fremtiden ikke er noget, der kommer – det er noget, vi skaber. Hun opfordrer til at være rebeller frem for pedeller og til at tage del i det store fremtidsspil – ikke bare for at vinde, men for at få alle med.
Du kan se frem til et oplæg, der både er tankevækkende og handlingsorienteret – og som giver inspiration til, hvordan vi kan bruge kommunikation som det, det er: en transformerende kraft.
Hvis du vil forstå og forme fremtiden med kommunikation som værktøj – så skal du høre Anne Skare på KOMM Dagen 2025.
Kom og vær med til KOMM Dagen 2025
GRAKOM har samlet et stærkt hold af markedseksperter – herunder Anne Skare – der sammen giver et aktuelt overblik over de økonomiske, politiske og teknologiske tendenser, der former kommunikationsbranchen netop nu.
Ses vi i Horsens den 23. maj?