Webtilgængelighed
Nye regler træder i kraft juni 2025.
- Dato
- 16. januar 2025
- Starttidspunkt
- Kl. 9.00
- Sluttidspunkt
- Kl. 10.00
- Medlemmer
- Gratis for medlemmer
- Øvrige
- 750 kr.
Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud to hverdage før.
- Tilmeldingsfrist
- 15. januar 2025
- ● Status
-
Ledige pladser
De nye krav til tilgængelighed på hjemmesider og digitale tjenester er en del af EU's tilgængelighedsdirektiv, som træder i kraft den 28. juni 2025.
Reglerne sigter mod at gøre digitale tjenester og produkter lettere tilgængelige for personer med handicap.
De nye regler vil gælde for både offentlige og private websteder samt mobilapplikationer, og de vil bygge på WCAG-standarderne (Web Content Accessibility Guidelines), som allerede er gældende for offentlige myndigheder i Danmark.
Kravene omfatter bl.a., at hjemmesider og apps skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Desuden vil der være krav om en tilgængelighedserklæring og en feedbackmekanisme, hvor brugere kan rapportere problemer med tilgængelighed.
På dette webinar vil vi give en indflyvning til webtilgængelighed og kommer ind på:
- Hvad er tilgængelighed, og hvem er målgruppen?
- Hvad siger lovgivningen? Særligt med fokus på den kommende lovgivning, der rammer private virksomheder i juni 2025.
- Hvilke standarder findes, og hvordan lever man op til dem?
- Hurtige tips og tricks som seeren kan implementere med det samme.
- Kort om hvordan man implementerer webtilgængelighed i en organisation.
Oplægsholder
Stein Erik Skjotkerra er seniorkonsulent i Useit og certificeret Web Accessibility Specialist (WAS) og passioneret ambassadør for at udbrede tilgængelige digitale tjenester. Sten Erik har været med til at udarbejde en række af de vejledninger, Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet på området.
Målgruppe
Alle der arbejder med grafisk design og webudvikling.