Kom til World Wrap Masters Denmark 26
World Wrap Masters Denmark afholdes i februar i forbindelse med Motorshow i Herning. Her får du en unik chance for at opleve 20 håbefulde wrappere, der skal konkurrere om at blive dansk mester.
- Startdato
- 06. februar 2026
- Slutdato
- 08. februar 2026
- Starttidspunkt
- Kl. 11.00
- Sluttidspunkt
- Kl. 16.00
- Adresse
- MCH Messecenter Herning
- Vardevej 1
- 7400 Herning
- Medlemmer
- Dagsbillet: 170 kr. // Weekendbillet: 250 kr.
- Øvrige
- Dagsbillet: 170 kr. // Weekendbillet: 250 kr.
- Tilmeldingsfrist
- 08. februar 2026
- ● Status
-
Ledige pladser
DM i bilindpakning, World Wrap Masters Denmark, finder sted den 7. og 8. februar ved Motorshow i Herning. I alt deltager 20 håbefulde wrappere, som skal konkurrere om, hvem der på tid kan wrappe en bil.
Prøv selv kræfter med wrapping fredag den 6. februar
Fredag kan du prøve dine evner som wrapper og prøve at pakke et objekt ind, og se hvor svært det er. Der vil i løbet af dagen bliver flere battles, hvor både kendte og ukendte konkurrerer mod hinanden om at blive dagens bedste wrapper.
Du kan møde den danske verdensmester Filip Sørensen, som vil vise sin kunnen og hjælpe dig til at blive wrapper-ekspert.
Fredag den 6.2.
Mød elever og undervisere fra skilteteknikeruddannelsen og verdensmesteren i wrapping
Formiddag: Prøv selv at wrappe
12.00: Foliebattle – dyst om hvem der er bedst og hurtigst til at wrappe
13.00: Mød Verdensmesteren i wrapping Filip Sørensen og se ham wrappe
14.30: Foliebattle – dyst om hvem der er bedst og hurtigst til at wrappe
15.30: Prøv selv at wrappe
16.30: Mød Verdensmesteren i wrapping Filip Sørensen og se ham wrappe
17.30: Foliebattle – hvem er bedst og hurtigst til at wrappe
Wrapping-konkurrence: Lørdag den 7. februar & søndag den 8. februar
Konkurrencen består af flere heats, hvor først en skærm skal indpakkes, så en dør, og en kreativ konkurrence, hvor deltagerne på forhånd ikke ved, hvad der skal indpakkes. Finalen afholdes søndag den 8. februar, hvor der skal pakkes en hel bilside ind.
Lørdag den 7.2.
De indledende runder i DM i wrapping
10.00: Intro til konkurrencen
10.30: Runde 1 starter
13.00: Runde 2 starter
15.00: Kreativ konkurrence
17.00: Afgørelse – hvem går videre til semifinalen
Søndag den 8.2.
Semifinale og finale DM i wrapping – Hvem bliver Danmarksmester i wrapping 2026?
10.30: Semifinalen starter
12.00: Hvem går i finalen
13.00: Finalen starter
15.00: Vinder af DM i wrapping kåres
Vinderen af konkurrencen går direkte videre til finalen i World Wrap Masters på FESPA i Barcelona den 19.-22. maj, hvor verdensmesteren bliver kåret.
Ole Solskin Ravn fra Aros Skilte er konferencier til konkurrencen.
Arrangementet er organiseret af FESPA Denmark.