Emballagedagen 2024
Emballageinnovation: Trends og nye lovkrav.
- Dato
- 06. november 2024
- Starttidspunkt
- Kl. 12.00
- Sluttidspunkt
- Kl. 17.00
- Adresse
- Comwell Middelfart
- Karensmindevej 3
- 5500 Middelfart
- Medlemmer
- 1.495 kr.
- Øvrige
- 2.495 kr.
Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud 14 dage før.
- Tilmeldingsfrist
- 05. november 2024
- ● Status
-
Ledige pladser
I en verden, hvor bæredygtighed bliver stadig mere central, står emballageindustrien overfor store forandringer. Emballagedagen 2024 sætter i år fokus på trends og forbrugerkrav inden for emballage, som i disse år er undergår store forandringer.
Du får oplæg om globale trends i emballageinnovation, og vi præsenterer for første gang en dybdegående forbrugeranalyse, der afdækker danskernes emballageforbrug og deres opfattelse af emballage.
Vi giver en aktuel status på de nye lovkrav fra EU om emballage og emballageaffald. Og oplægsholdere fra kundesiden, detailhandlen og industrien selv fortæller om, hvordan de nye trends, forbruger- og lovkrav påvirker dem og fremtiden for emballageindustrien.
Emballagedagen er relevant for alle, der arbejder med emballage, uanset hvor i værdikæden. Og udover masser af viden og inspiration, giver konferencen en unik mulighed for at netværke og udveksle ideer.
Program
12.00 // Frokost & netværk
13.00 // Velkomst
Adm. direktør Carina Christensen, GRAKOM
13.05 // Globale trends i emballageinnovation – hvad trender inden for materialevalg, genanvendelse og design
Direktør Paul Jenkins, The Pack Hub (oplægget holdes på engelsk)
The Pack Hub er et britisk emballage-innovationskonsulenthus, som står bag Innovation Zone, der er en global database med 8.000 innovative emballageløsninger, som hver uge udbygges med 25 nye løsninger.
13.45 // Nye indsigter om danskernes emballageforbrug og deres opfattelse af emballage
Direktør Berit Puggaard, Kantar Media
Kantar Media er Danmarks førende analysehus og står bl.a. bag Index Danmark/Gallup, Danmarks største undersøgelse med 25.000 årlige telefoninterviews, som har dokumenteret danskernes medie- og forbrugsvaner siden 1996.
14.20 // Pause med kaffe & kage
14.50 // Producentansvaret – hvordan kategoriseres emballagen og hvilke materialekategorier skal gradueres?
Helle Antvorskov, Miljøstyrelsen cirkulær omstilling
Miljøstyrelsen vil give en indføring i, hvordan emballager kategoriseres under det miljøgraduerede bidrag. Kategorisering af emballagen er nødvendig for at definere den korrekte sats en producent skal betale. Det omfatter bl.a. afgræsning mellem materialekategorier, hvilke kategorier som skal gradueres og introduktion af nogle nye begreber: hovedkomponent, integreret komponent og separat komponent, som definerer hvilke sæt af designkrav, som en given emballage skal leve op til. Helle er akademisk tekniker i Miljøstyrelsen og sidder med arbejdsområdet emballage i producentansvarsteamet i afdelingen Cirkulær omstilling. Vedr. producentansvar på emballage har Helle arbejdet primært med miljøgradueret bidrag.
15.10 // Nye leverandørkrav set fra en fødevareproducents side, herunder hvilke emballagetrends ses i fødevareindustrien på europæisk niveau
Packaging Development Manager Torben Noer, Arla Foods
Torben har arbejdet mere eller mindre non-stop med emballagedesign og -udvikling i snart 30 år. I Arla er han ansvarlig for emballageudviklingen til Arlas ostekategori, hvilket vil sige ca. 25 mejerier dækkende ca. ¼ af Arlas omsætning. Han tilhører teamet Sustainable Packaging Innovation, som dækker al emballageudvikling, inkl. monitorering af lovgivning og retningslinjer på Arlas markeder.
15.45 // Hvordan balancerer Coop mellem kundekrav, lovgivning og bæredygtighed på emballageområdet?
Chef for vareansvarlighed og kvalitet Thomas Roland, Coop
Thomas har siden 2008 arbejdet med bæredygtighed i Coop. Han er chef for afdelingen vareansvarlighed og kvalitet, som stiller krav til bl.a. emballageleverandørerne. Afdelingen prøver at hjælpe andre dele af Coop til at navigere i den regn af ny lovgivning på området, som løbende drypper fra Bruxelles og København.
16.15 // Hvordan Smurfit Westrock skaber fremtidens emballage gennem innovation i en tid med strammere krav til bæredygtighed og grøn omstilling
Innovation & Insights Manager Maigen Wilki, Smurfit Westrock
Maigen er en del af Smurfit Westrocks Sales, Marketing & Innovation-team, som supporterer projekter og kunder på tværs af hele Skandinavien. Maigen vil dele indsigter i, hvordan Smurfit Westrock, som global leder inden for bæredygtig emballage, arbejder innovativt for at udvikle løsninger, der hjælper kunderne med at imødekomme de stadigt strengere krav til bæredygtighed og cirkulær økonomi.
16.45 // Afslutning & tak for i dag