Bestyrelsens betydning i ejerledede virksomheder
Hvorfor du skal prioritere at have en professionel bestyrelse.
- Dato
- 28. maj 2026
- Starttidspunkt
- Kl. 17.00
- Sluttidspunkt
- Kl. 20.00
- Adresse
- Scandic Hvidovre
- Kettevej 4
- 2650 Hvidovre
- Medlemmer
- Gratis for medlemmer
- Øvrige
Tilmeldingen er bindende. Der er et udeblivelsesgebyr på 500 kr.
- Tilmeldingsfrist
- 27. maj 2026
- ● Status
-
Ledige pladser
Mange ejerledede grafiske virksomheder drives med høj fart og korte beslutningsveje – men virksomheden er også sårbar, når alt samler sig hos én person. Både i forhold til at vækste, men også at prioritere strategisk, spotte risici tidligt og træffe de store valg på et solidt grundlag.
Hvis virksomheden er et A/S, er det et lovkrav, at der skal være en bestyrelse, og mange har derfor indsat en proforma bestyrelse. Men en professionel bestyrelse kan fungere som et kompetent sparringsrum, der skærper beslutningskvaliteten og flytter fokus fra drift til retning.
På dette medlemsmøde, som afholdes i samarbejde med Netværksgruppe Øst, kommer vi ind på bestyrelsens rolle og sammensætningen af det rigtige hold. Vi ser på signalværdien af bestyrelsen i omverdenen, og hvad ejerlederen kan forvente af bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsens rolle kan også skifte over tid afhængig af, hvor virksomheden er i sin udvikling, og her er sammensætningen ud fra medlemmernes baggrund essentiel.
Det får du med hjem:
- Hvordan vælger man de rigtige bestyrelsesmedlemmer
- Hvad kan bestyrelsen bidrage med i din virksomhed
- Hvordan afvikles bestyrelsesmøder, så de giver mest værdi
- Hvilke krav kan man stille til en bestyrelse, og hvad skal deres honorar være
- Hør bestyrelseserfaringer fra branchen
Program
17.00: Ankomst, forfriskninger og netværk
17.30: Velkomst ved Tonny Garlin, Netværksgruppe Øst og Michael Brochmann, GRAKOM
17.35: Oplæg om bestyrelsens rolle – ved Troels Møller og Jesper Daugaard
18.30: Middag
20.00: Tak for i dag
Oplægsholdere
Troels Møller, chefkonsulent og partner i Cubion har en årelang erfaring med bestyrelsesarbejde herunder i flere grafiske virksomheder og rådgiver virksomheder i at sammensætte den rigtige bestyrelse.
Jesper Daugaard, adm. direktør i Prinfo sidder selv i flere bestyrelser og har stor erfaring med at optimere og effektivisere bestyrelsesarbejdet.
Målgruppe
Ejere og direktører