AI med Leonardo
Bliv klogere på AI-genererede billeder med Leonardo.ai.
- Dato
- 13. marts 2025
- Starttidspunkt
- Kl. 9.00
- Sluttidspunkt
- Kl. 12.00
- Medlemmer
- 900 kr.
- Øvrige
- 1.800 kr.
Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud 14 dage før.
- Tilmeldingsfrist
- 07. marts 2025
- ● Status
-
Ledige pladser
Leonardo.ai er en kraftfuld online AI-billede generator, hvor vi via kunstig intelligens kan skabe unikke billeder i høj kvalitet.
Selv om det ikke er det eneste program af sin slags, så er styrken ved Leonardo dets enkle brugerflade, der gør det uhyre nemt at arbejde med, og derfor er det hurtigt blevet en af de største spillere på markedet for AI-billede generatorer. Dertil indeholder Leonardo en række kreative værktøjer, der gør det muligt oprette og tilrette billeder, mens du arbejder med dem.
En anden stærk funktion i Leonardo er muligheden for at opskalere og justere billeder, efter at de er genereret. Dermed kan du opnå knivskarpe detaljer i billedet samt opskalere dem uden brug af andre programmer. Du kan også bruge funktionen til at opskalere og justere dine egne billeder - altså også ikke-AI skabte billeder.
På kurset lærer du at udnytte Leonardo.ai til at skabe billeder af en meget høj kvalitet samt bruge de kreative funktioner, som programmet tilbyder.
Du ser også, hvordan du kan inkorporere tekster i de genererede billeder, så du fx kan visualisere et layout eller logo.
Vi kommer rundt om:
- Overblik over funktionerne og mulighederne
- Brug af Leonardos billedmodeller og styles
- Oprettelse af egne og AI-generede prompts
- Oprettelse af korte videoer
- Opskalering og justering af de generede billeder
- Brug af indhold-, karakter- og stilreferencer
- Idegenerering
- Inklusion af tekster i billeder
Når du er færdig med kurset, vil du have en god forståelse for mulighederne for Leonardo og vil være i stand til at generere billeder i forskellige stilarter og i høj kvalitet samt bruge Leonardo til idegenerering.
Du behøver ikke et abonnement til Leonardo for at deltage på kurset. Du får adgang til underviserens konto på kurset.
Underviser Gert Laursen
Gert er indehaver af Advice360 og har arbejdet i kommunikationsbranchen siden 1993. Siden 2007 har han været selvstændig og udover produktion af kataloger, bøger og lignende, afholder han kurser og seminarer for virksomheder. Det er specielt optimering, forenkling og automatiseringen af produktionen, som er hans fokus. Gert udvikler scripts til brug i InDesign og Photoshop og skriver lærebøger om grafisk produktion til brug på flere uddannelser. Senest har han udgivet bogen Kunstig intelligens - Brug af AI i den trykte og digitale produktion, som er en guide til brugen af kunstig intelligens i Adobe CC 2024.
Målgruppe
Alle der arbejder med grafisk design.