Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller
Webinar

AI-forordningen i praksis

Hvad skal mærkes, hvornår – og hvordan gør man i praksis?

AI-forordningen i praksis
Tid og sted
  • Dato
  • 29. september 2026
  • Starttidspunkt
  • Kl. 10.00
  • Sluttidspunkt
  • Kl. 11.00
Pris
  • Medlemmer
  • Gratis for medlemmer
  • Øvrige
  • 750 kr.

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud to hverdage før.

Frist og information
  • Tilmeldingsfrist
  • 28. september 2026
  • Status
  • Ledige pladser

Marie Raun Thøgersen
Marie Raun Thøgersen

Den 2. august træder nye krav til transparens og mærkning af AI-genereret indhold i kraft. Kravene får særlig betydning for kommunikationsbranchen og for virksomheder, bureauer og organisationer, der anvender AI til at producere eller bearbejde billeder, lyd, video og andet indhold.

GRAKOM og Creative Club har i samarbejde med Hopp & Partners udarbejdet en praktisk vejledning om, hvornår AI-genereret og AI-manipuleret indhold skal mærkes.

På webinaret gennemgår vi reglerne og vejledningen med udgangspunkt i konkrete eksempler fra kommunikationsbranchen. Du får blandt andet svar på, hvornår indhold skal mærkes, hvordan mærkningen kan udformes, og hvornår brugen af AI som udgangspunkt ikke udløser et mærkningskrav.

Webinaret kommer blandt andet omkring:

Reglerne og den nye vejledning
Vi giver et overblik over de gældende og kommende krav i AI-forordningen og gennemgår de centrale anbefalinger i vejledningen. Du bliver introduceret til de begreber, roller og sondringer, der er afgørende for at vurdere, om et konkret materiale er omfattet af et mærkningskrav.

Mærkning af AI-genereret indhold
Du får en praktisk gennemgang af, hvornår og hvordan AI-genereret eller AI-manipuleret indhold skal mærkes efter AI-forordningen.

Med udgangspunkt i konkrete cases fra bureauer ser vi på:

  • tilfælde, hvor der klart gælder et mærkningskrav

  • grænsetilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om indholdet skal mærkes

  • tilfælde, hvor brugen af AI ikke medfører et mærkningskrav

  • hvordan mærkningen kan placeres og udformes i praksis

Der vil blandt andet være fokus på syntetiske billeder, manipulerede videoer, AI-genererede stemmer og andet indhold, der kan fremstå autentisk.

Brug af AI til rekruttering
Anvendelse af AI til eksempelvis rekruttering, screening af kandidater eller evaluering af medarbejdere kan betyde, at en organisation bevæger sig fra et område med begrænsede forpligtelser til et højrisikoområde efter AI-forordningen.
Vi giver et overblik over, hvornår brugen af AI inden for HR og rekruttering kan blive klassificeret som højrisiko, og hvilke skærpede krav og complianceforpligtelser det kan udløse.

Derfor skal du deltage
Efter webinaret har du:

  • en praktisk tjekliste til at vurdere, hvornår AI-genereret indhold skal mærkes – og hvornår det typisk ikke skal

  • større klarhed over roller og ansvar i AI-værdikæden

  • konkrete anbefalinger til interne retningslinjer, kontrakter og arbejdsgange

  • et overblik over gråzoner og typiske faldgruber ved brug af syntetiske billeder, videoer og stemmer

  • en bedre forståelse af, hvornår brugen af AI inden for rekruttering og HR kan udløse kravene til højrisiko-AI

Der bliver rig mulighed til at stille spørgsmål undervejs.

Oplægsholdere
Advokaterne David Knobel og Michael Hopp fra Advokatfirmaet Hopp & Partners, som har speciale i digital regulering.

Målgruppe
Ledelse, HR-medarbejdere, juridiske funktioner og kreative teams, der arbejder med AI.

Tilmeld dig arrangementet