Sygdom og corona

Coronavirus og smittefare for coranavirus skal som udgangspunkt behandles som anden sygdom i forbindelse med ansættelse.

Oplysningspligt

Udgangspunktet er, at en virksomhed ikke må spørge, og medarbejderen ikke har pligt til at oplyse årsagen til sygefraværet. En medarbejder har dog formentlig pligt til, og virksomheden har krav på at få oplyst, om en medarbejder er syg af eller er under mistanke eller ser sig selv under mistanke for coronavirus. Dette må gælde for sygdomme omfattet af epidemiloven.

Karantæne

En medarbejder, der er isoleret, efter afgørelser truffet af myndigheder i epidemiloven, må anses som syg i ansættelsesretlig forstand, uanset om pågældende er syg eller kun under mistanke for smitte.

En af de særlige problemstillinger er, at grundlaget for isolering i Danmark for de fleste personer vil være frivillige aftaler eller henstillinger fra egen læge og ikke et juridisk pålæg fra myndigheder. Det vil formentlig være således, at frivillige aftaler og henstillinger fra lægefagligt personale i ansættelsesretlig henseende skal behandles ligesom påbud fra myndigheder, uanset at disse ikke er egentlig juridisk funderet i epidemiloven og opfylder dennes krav. Medarbejdere, der er omfattet af sådanne, der ikke egentlig bygger på epidemiloven, må formentlig også anses for omfattet af reglerne om sygdom. Der skal dog være tale om et pålæg eller henstilling fra læge.

På samme måde vil det formentlig være således, at restriktioner pålagt i udlandet af udenlandske myndigheder skal anses som pålæg, der svarer til danske tvangsindgreb.

En særlig udfordring kommer, hvis myndigheder i Danmark må vælge at isolere et større område eller en hel by. I en sådan situation er mange af de, som opholder sig i området, formentlig hverken syge, smittede eller konkret under mistanke for smitte. Beslutningen er truffet af også andre hensyn. Disse kan som udgangspunkt heller ikke anses som syge i ansættelsesretlig forstand, hvorfor f.eks. fravær alene kan berettige til lovligt forfald og f.eks. ikke sygeløn.

Sygedagpengeloven

Refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af COVID-19 eller i karantæne.
Folketinget har vedtaget en ændring af sygedagpengeloven, som giver en arbejdsgiver ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes COVID-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

NemRefusion, der findes på virk.dk er klar til at modtage indberetninger, der vedrører Covid-19. Der findes en vejledning på forsiden af ”Nemrefusion – refusion af sygedagpenge

Du kan se selve vejledningen her.

Midlertidig adgang til sygedagpenge for medarbejdere i risikogrupper og pårørende til personer i risikogrupper

Folketinget har den 20. maj 2020 vedtaget en ændring af lov om sygedagpenge. Lovændringen giver en midlertidig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for følgende personer:

  • Medarbejdere, der ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes at have øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19
  • Pårørende, der deler husstand med personer, der ifølge Sundhedsstyrelsen er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19

Ordningen gælder til og med den 31. august 2020.

For midlertidigt at få ret til sygedagpenge er det en betingelse, at der er lægelig dokumentation for, at medarbejderen, eller en pårørende til medarbejderen, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19. Den, der rekvirerer lægeerklæringen, betaler for den. Hvis betingelserne for ret til midlertidige sygedagpenge er opfyldt, refunderer kommunen udgiften.

Den nye ordning omfatter alene lønmodtagere – ikke ledige og selvstændige. Ordningen gælder for medarbejdere, hvor det på baggrund af lægeerklæringen ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

For at benytte ordningen er det en betingelse, at medarbejderen er helt fritaget for sin arbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter ikke medarbejdere, der f.eks. kan arbejde hjemmefra.

Den midlertidige ret til sygedagpenge skal dokumenteres ved lægeerklæring samt erklæring fra arbejdsgiveren om dels, at arbejdspladsen ikke kan indrettes/arbejdsopgaverne ændres, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og dels om, at lønmodtageren er helt fritaget for sin arbejdsforpligtelse.

Medarbejdere, der er omfattet af ordningen, er fritaget for at arbejde. De er ikke hjemsendte og de er ikke uarbejdsdygtige som følge af egen sygdom. Arbejdsgiveren er derfor ikke forpligtet til at betale løn under fritagelsen. Hvis arbejdsgiveren vælger at betale hel eller delvis løn under arbejdsfritagelsen, får arbejdsgiveren ret til sygedagpengerefusion.

Medarbejderen skal opfylde sygedagpengelovens øvrige betingelser (undtagen kravet om at være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom). Reglerne om opfølgning for sygedagpengemodtagere finder ikke anvendelse for personer, der er omfattet af denne ordning. De omfattede lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selv om de har mistet retten til sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen.

En pårørende er efter loven en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren.

Lovændringen ændrer ikke på gældende ansættelsesret i forhold til fravær og ret til løn under fravær. Lønmodtagere vil fortsat kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis de undlader at møde på arbejde, uden der er indgået en aftale med arbejdsgiver om, at de kan undlade at møde.

 

25.5.2020