Midlertidig lønkompensation
– COVID-19

Nedenstående vejledning er udtryk for GRAKOMs forståelse af ordningen om midlertidig lønkompensation. Vejledningen er med det forbehold, at GRAKOM endnu ikke kender alle relevante regler og praksis endnu, hvorfor vejledningen er uden ansvar for GRAKOM. Opdateret version må påregnes.

Formål

Lønkompensationsordningen omfatter virksomheder, som berøres af arbejdsmangel som følge af COVID-19. Hensigten med kompensationen til virksomhederne er, at medarbejderne kan beholde deres job i en periode.

Alle private virksomheder uanset størrelse kan gøre brug af lønkompensationsordningen, hvis de ellers står over for at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte i Danmark.

Ordningen kan anvendes af private virksomheder i perioden mellem 9. marts 2020 og den 29. august 2020, og kun for medarbejdere ansat før den 9. marts 2020. Ordningen gjaldt i første omgang frem til den 8. juni, og den er efterfølgende blevet forlænget af to omgange – først til 8. juli og dernæst til 29. august. Efter den 29. august ophører ordningen endeligt.

Virksomheder, der har ansøgt eller fået udbetalt lønkompensation, kan ansøge om forlængelse. Virksomheder kan også søge om lønkompensation nu helt tilbage fra 9. marts 2020, hvis de opfylder betingelserne og kan også søge om at indtræde senere, herunder alene fx i den seneste forlængelse.

Hjemsendelse med løn

Virksomhederne kan anvende lønkompensationsordningen, hvis de vælger af undlade at afskedige medarbejderne eller undlader at hjemsende uden løn. Det er ikke en betingelse, at virksomhederne har en overenskomstmæssig adgang til at hjemsende medarbejdere uden løn. Ordningen gælder også for medarbejdere, der er funktionærer.

Det er en forudsætning for lønkompensation, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager.

Den midlertidige kompensationsordning gælder fra den 9. marts 2020 til den 29. august 2020.

Lønkompensationsperioden begynder ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og ophører senest den 29. august 2020. Hvis virksomheden inden det tidspunkt varsler eller afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager, er virksomheden ikke berettiget til at modtage lønkompensationsperioden fra tidspunktet for varslingen.

Virksomheden kan altid opsige medarbejdere af andre årsager end økonomiske, fx egnethed eller tyveri. Hvis afskedigelsen har sådanne årsager, har virksomheden stadig mulighed for at være omfattet af lønkompensationsordningen, dog ikke for den pågældende medarbejder fra dennes fratrædelsestidspunkt.

GRAKOM vurderer, at virksomhedens afskedigelse af en medarbejder i medfør af funktionærlovens 120-dages-regel ikke er en økonomisk opsigelse, der er omfattet af afskedigelsesforbuddet. En afskedigelse i en prøveperiode, som ikke er begrundet i økonomiske årsager, vurderes heller ikke at være omfattet af forbuddet.

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at en virksomhed fortsat vil kunne modtage lønkompensation, selv om der indledes forhandlinger efter lov om kollektive afskedigelser. Men når der i den proces sendes skriftlig meddelelse til det regionale beskæftigelsesråd, da anses virksomheden for at have varslet afskedigelser, der strider mod afskedigelsesforbuddet.

Ordningen kan ikke kombineres med, at medarbejderne er i en arbejdsfordelingsordning, og virksomheden kan ikke samtidig hjemsende medarbejdere på kompensationsordningen og afskedige eller hjemsende andre medarbejdere uden løn. Virksomheden kan derfor kun benytte ordningen, hvis eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn eller afskedigelser fravælges. Forbuddet mod afskedigelser og hjemsendelser uden løn gælder kun den periode, hvor den enkelte virksomhed modtager sin lønkompensation fra ordningen.

Hvis en virksomhed afgiver en opsigelse, mens virksomheden får lønkompensation, er virksomheden ikke længere berettiget til lønkompensation fra tidspunktet for varslingen. Virksomheden vil ikke skulle tilbagebetale for den periode, der ligger inden varslingen.

En virksomhed kan træde ind i ordningen, selv om den forud for sin indtræden i ordningen har foretaget afskedigelser som følge af COVID-19. Der kan dog ikke ydes lønkompensation til allerede afskedigede medarbejdere, selv om disse fortsat måtte arbejde på virksomheden i deres opsigelsesperiode.

Hvis en virksomhed, som allerede har søgt om lønkompensation, står over for en forværring af sine forhold, og derfor har behov for yderligere hjemsendelser med lønkompensation, kan virksomheden ansøge om, at yderligere medarbejdere omfattes af ordningen.

Virksomheden kan som udgangspunkt kun søge om lønkompensation én gang.

Det har været uafklaret, hvorvidt der kan laves rotationsmodeller, men muligheden fremgår af Erhvervsstyrelsens guide til ordningen, hvorfor GRAKOM antager, at det er muligt.

Det vil være muligt at kalde en andel af de lønkompenserede medarbejdere tilbage. I det tilfælde vil der kun ydes lønkompensation for de medarbejdere, der er hjemsendt.

Hvis medarbejderen kun er i ordningen en del af tiden, skal virksomheden tilbagebetale den overskydende kompensation.

Der kan ydes lønkompensation for samme medarbejder over to eller flere perioder.

Det er muligt at genindkalde medarbejdere i lønkompensationsperioden – se nærmere nedenfor.

Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der søges igen.

Kompensationens størrelse

Lønkompensationen beregnes ud fra de samlede lønudgifter til de berørte medarbejdere, dog med et maksimum for henholdsvis funktionærer og timelønnede.

Lønkompensationen beregnes ud fra den forventede indkomst, som opgøres på baggrund af den højeste gennemsnitlige indkomst for de sidste 3 eller 12 forudgående måneder, eller et af virksomheden fastsat beløb, som evt. skal dokumenteres.

I ansøgningsfasen skal disse estimater danne baggrund for udbetalingen af lønkompensation til virksomheden.

Virksomhederne kan for timelønnede medarbejdere modtage 90 % af den fulde løn, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned. For funktionærer i henhold til funktionærloven kan virksomheden modtage 75 % af den aftalte løn, dog maksimalt 30.000 kr. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er således omfattet af satsen for timelønnede. Direktører er omfattet som funktionærer i det omfang, de er omfattet af funktionærloven.

Kompensationen til virksomheden tager udgangspunkt i den løn, der er aftalt mellem virksomhed og medarbejder på det tidspunkt, hvor virksomheden ansøger om lønkompensation.

Kompensationsordningen kan også anvendes i de tilfælde, hvor der lokalt er opnået enighed om en midlertidig lønnedgang. Det er i så fald den nedsatte løn, der anvendes i kompensationsordningen.

Det er den fulde løn, som er udgangspunktet for kompensation, dvs. den aftalte løn inklusive feriegodtgørelse, ferieløn, ferietillæg, bidrag til fritvalgskonto, fast påregnelige genebetalinger og bidrag til pension.

For fleksjobbere (ny og gammel ordning) kan virksomheden modtage lønkompensation for den del af lønnen, som virksomheden ikke modtager løntilskud for fra kommunen. Virksomhederne skal selv anmelde den arbejdsgiverbetalte del af lønnen til Erhvervsstyrelsen.

Ingen dobbeltkompensation

Beskæftigelsesministeriet har tilkendegivet, at virksomheder kan vælge at frasige sig løntilskud/-refusion, for en række ordninger. Virksomhederne kan da i stedet være berettiget til lønkompensation for de konkrete medarbejdere. De pågældende ordninger er: 

  • Løntilskuds-, voksenlærlinge- og jobrotationsordningen.
  • Personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv.
  • VEU-godtgørelse/SVU.

Man kan ikke vælge at modtage lønkompensation frem for løntilskud/-refusion, for følgende ordninger:

  • Sygedagpenge- og barselsdagpengerefusion (Der kan ikke ydes lønkompensation for delvist sygemeldte).
  • Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
  • Isbryderordningen (løntilskud) efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

En virksomhed med en syg medarbejder, der er syg af andre grunde end COVID-19, og som på grund af arbejdsgiverperioden ikke kan modtage dagpengerefusion, vil kunne modtage lønkompensation i arbejdsgiverperioden.

Mulighed for at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang

Det er muligt at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang på den enkelte virksomhed. Det er en betingelse for at kunne nedsætte lønnen, at dette sker ved aftale. Virksomheden kan således ikke ensidigt varsle lønnedgangen overfor medarbejderne. Aftale om lønnedgang skal være indgået inden virksomheden søger om lønkompensation.

Aftalen om lønnedgang skal indgås indenfor de, for de respektive ansættelsesforhold, gældende rammer for fastsættelse af medarbejdernes løn, herunder gældende, overenskomstmæssige rammer. Det betyder blandt andet, at man ikke kan aftale en nedsættelse af lønnen således at denne bliver lavere end overenskomstens mindsteløn.

På områder, hvor medarbejderne har valgt eller udpeget en medarbejderrepræsentant (fx en tillidsrepræsentant eller talsmand), kan denne indgå aftaler om lønnedgang på vegne af den repræsenterede gruppe. På områder, hvor der ikke er en medarbejderrepræsentant, men hvor flertallet af den berørte gruppe er indstillet på at acceptere en aftale om lønnedgang, kan accept af aftalen om lønnedgang gøres til en betingelse for fortsat ansættelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at forhandlingerne foregår mellem virksomheden og gruppen af medarbejdere. I tilfælde, hvor der ikke er et flertal i den berørte gruppe, kan der ikke indgås en aftale.

Lønnedgang kan således ikke varsles ensidigt fra virksomhedens side og samtidig indebære lønkompensation efter trepartsaftalen.

Aftalen om lønnedgang skal være indgået inden virksomheden ansøger om lønkompensation.

For virksomheder med aftalt lønnedgang fratrækkes der ikke de 5 dage, medarbejderen skulle bidrage med for perioden 9.marts til 8. juni 2020.

Lønkompensation til virksomheden beregnes ud fra den nedsatte løn, dvs. henholdsvis 75 % og 90 % af den nedsatte løn, dog max. 30.000 kr.

GRAKOMs vejledning om lønreduktion findes her.

Afskedigelser af økonomiske årsager som følge af COVID-19

For at være omfattet af ordningen skal en virksomhed være ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19. En virksomhed anses efter ordningen ekstraordinært ramt, når den står over for at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. Der er ingen krav til virksomhedens størrelse ud over antallet/andelen af medarbejdere, der står over for opsigelser.

Ordningen omfatter både timelønnede og funktionærer og fuldtids- og deltidsansatte. Medarbejderen skal være ansat inden den 9. marts 2020. For medarbejdere, der er ansat inden 9. marts 2020, men endnu ikke tiltrådt på tidspunktet for virksomhedens indtræden i lønkompensationsordningen, kan virksomheden lade disse medarbejdere omfatte fra det tidspunkt, hvor de tiltræder. Sådanne medarbejdere skal virksomheden selv angive i ansøgningen, hvis disse også hjemsendes med løn under ordningen.

Kravet om minimum 30 % opgøres som et gennemsnit over kompensationsperioden. Det gælder dog ikke de tre uger i forlængelsesperioden fra 9. juli til 29. august, hvor virksomheden ikke modtager lønkompensation (se nærmere nedenfor).  Hvis der er opstår uventede driftsmæssige behov (som man ikke var bekendt med på ansøgningstidspunktet), så kan man tilbagekalde medarbejderne fra hjemsendelsen. Disse uventede dage indgår ikke i beregningen af gennemsnittet. Men hvis tilbagekaldelsen fører til, at virksomheden kommer under de krævede minimum 30 % over kompensationsperioden, kan virksomheden blive anmodet om at dokumentere behovet for at tilbagekalde medarbejderne. GRAKOM anbefaler, at virksomheden er på den sikre side af gennemsnitligt minimum 30 %. Løsarbejdere, der bare ikke får beskæftigelse og ikke er ansat, er ikke omfattet af ordningen eller afskedigelsesforbuddet.

CVR-nummeret definerer virksomheden

Lønkompensationsordningen omfatter alle private virksomheder, som er registreret med CVR-nummer, og virksomheden ses under et på CVR-nummer-niveau.

Hvis en virksomhed derfor opsiger medarbejdere i fx en adskilt afdeling, på en bestemt arbejdsplads eller medarbejdere tilknyttet et bestemt P-nummer, vil sådanne afskedigelser udelukke hele virksomheden under CVR-nummeret fra at gøre brug af kompensationsordningen.

Eksempel:

  1. En virksomhed med et CVR-nummer og 1.000 ansatte fordelt på 10 arbejdssteder (P-numre) kan bruge ordningen, hvis den i alt står over for af økonomiske årsager at skulle opsige minimum i alt 51 ansatte fordelt på alle de 10 arbejdssteder eller nogle af dem.
  2. En virksomhed med 10 ansatte kan bruge ordningen, hvis den står over for at skulle opsige minimum 3 medarbejdere.
  3. En virksomhed med 8 ansatte skal også op på 3 medarbejdere for at kunne bruge ordningen.

Ordningen er anderledes end reglerne om kollektive afskedigelser. Der sker således ikke en optælling efter principperne i den lovs optællingsbekendtgørelse.

Medarbejdere, som er i et bestående ansættelsesforhold, og derfor kan opsiges, kan i stedet hjemsendes med fuld løn på grundlag af ordningen. En løsarbejder, der fx ikke får tildelt timer, er således ikke omfattet eller indgår i afskedigelsesforbuddet.

Antallet af virksomhedens ansatte er i ansøgningen hos Erhvervsstyrelsen opgjort pr. 1. januar 2020. Antallet er automatisk registreret i ansøgningen hos Erhvervsstyrelsen. Virksomheden skal ikke korrigere antallet, selv om det ikke er korrekt og fx inkluderer allerede fratrådte, men alene indtaste oplysninger for hver enkelt af de medarbejdere, som den forventer at hjemsende under ordningen.

Virksomheden kan dermed angive færre antal hjemsendte medarbejdere end forudsat og virksomheden kan blive bedt om at dokumentere, hvorfor virksomheden har angivet et lavere antal medarbejdere end angivet automatisk.

Hvilke medarbejdere kan hjemsendes

Indgangskriteriet for antal ansatte er de medarbejdere, der er ansat på ansøgningstidspunktet. Alle medarbejdere, herunder direktører (ansat som lønmodtager), opsagte, fleksjobbere, medarbejdere på barsel og sygemeldte tælles med i forhold til opgørelsen af antallet af ansatte efter kompensationsordningen. Ejere, løsarbejdere og administrerende direktører tæller ikke med. Erhvervsstyrelsen anser under alle omstændigheder ikke medarbejdere, der ejer mere end 25 pct. af virksomheden som ansatte. Disse er omfattet af en anden kompensationsordning. For medhjælpende ægtefæller er det en konkret vurdering af ansættelsesforholdet, om pågældende tæller med.

Virksomheden vælger de medarbejdere, der skal hjemsendes under ordningen. Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020. Opsagte medarbejdere kan ikke hjemsendes, men medarbejdere, der selv har sagt op, kan godt hjemsendes. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at ansættelse før 9. marts 2020 kan dokumenteres enten ved en ansættelseskontrakt underskrevet før den 9. marts, eller ved at der er udbetalt løn før den 9. marts eller i form af anden dokumentation for, at virksomheden har indgået et ansættelsesforhold inden den 9. marts.

Hvis der modtages offentlig støtte til hjemsendte medarbejdere (f.eks. sygedagpengerefusion eller barselsdagpenge) kan der ikke ydes lønkompensation til de pågældende medarbejdere. De pågældende medarbejdere kan godt hjemsendes på lønkompensationsordningen, men virksomheden modtager alene den offentlige støtte og ikke lønkompensation. Se dog tilkendegivelsen fra Beskæftigelsesministeriet ovenfor. For fleksjobbere kan virksomheden modtage lønkompensation for den del af lønnen, som virksomheden ikke modtager løntilskud for fra kommunen.

Medarbejdere, der bliver syge m.v., mens de er hjemsendte under ordningen, skal sygemelde og raskmelde sig efter de for ansættelsesforholdet gældende regler.

I udvælgelsen skal virksomheden overholde forskelsbehandlingslovgivningen (fx alder og handicap).

GRAKOM tilråder, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er de sidste, der hjemsendes. Tillidsrepræsentanterne skal attestere, når virksomhederne indsender dokumentation.

Hjemsendelsen kan ske med 1 dags varsel, så hjemsendelsen har virkning fra først kommende kalenderdag, efter hjemsendelsen er meddelt medarbejderen.

Virksomheden skal oplyse medarbejderen om, hvor lang en periode virksomheden søger lønkompensation for, og dermed hvor lang tid medarbejderen skal være hjemsendt.

Medarbejderen kan under hjemsendelsen kaldes på arbejde med 1 dags varsel.

GRAKOMs forslag til hjemsendelsesskrivelse findes her.

GRAKOMs forslag til hjemsendelsesskrivelse af elever findes her.

Hvis medarbejdernes hjemsendelse forlænges i forhold til hvad de i første omgang blev oplyst om, skal medarbejderne orienteres om, at de skal være hjemsendt i en længere periode end først oplyst. Herunder findes forslag til skrivelser om forlænget hjemsendelse. Forlængelsen af lønkompensationsordningen fra 9. juni til 8. juli er omfattet af den periode, hvor der skal anvendes 5 egenbetalte dage ved en hjemsendelse på 3 måneder (se nedenfor). For forlængelsesperioden fra 9. juli til 29. august er det et krav, at medarbejderen anvender 3 ugers ferie (se nedenfor).

GRAKOMs forslag til forlænget hjemsendelsesskrivelse findes her.

GRAKOMs forslag til forlænget hjemsendelsesskrivelse af elever findes her.

Se vejledningen om elever nedenfor.

Elever

Elever er omfattet af den midlertidige ordning med lønkompensation, når virksomheden i øvrigt er omfattet af reglerne for lønkompensation. Det er en forudsætning, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar og som udgangspunkt ikke hjemsender eleven, i det omfang at det er sundhedsmæssigt, driftsmæssigt og uddannelsesmæssigt forsvarligt. Hjemsendelse af eleven kan dog f.eks. være nødvendigt, hvis de oplæringsansvarlige er hjemsendt, eller produktionen er indstillet.

Elever, der er omfattet af ordningen, må fortsat gerne arbejde på virksomheden i perioden med lønkompensation, så længe virksomheden overholder sin uddannelsesforpligtelse.

Det er en forudsætning at eleven modtager sin normale løn. Tilskuddet er 90 pct. af lønnen i praktikperioden, også for elever, der samtidig er funktionærer. Elever er fritaget fra kravet om afholdelse af 5 feriedage i lønkompensationsperioden. En eventuel hjemsendelse fører ikke til forlængelse af den samlede uddannelsestid medmindre dette indstilles af det faglige udvalg. Hvis eleven er i prøvetid, så suspenderes denne, i perioden hvor eleven er omfattet af lønkompensationsordningen. Virksomheden kan ikke få lønkompensation under skoleophold, da virksomheden under skoleophold modtager lønrefusion fra AUB efter gældende regler.

Det er blevet præciseret, at ”praktikanter” fra Uddannelses- og Forskningsministeriets område sidestilles med elever. Det forudsættes, at praktikanterne er ansat på en ansættelseskontrakt og modtager løn i praktikperioden, og at praktikken er del af deres uddannelsesforløb (på f.eks. en erhvervsakademiuddannelse).

Medarbejderen må ikke arbejde

Medarbejderen må ikke arbejde for virksomheden i den periode, hvor medarbejderen er hjemsendt med løn. Forbuddet mod arbejde gælder også hjemmearbejde, selv om dette tidligere er blevet pålagt. Den hjemsendte medarbejder kan således fortsætte eller påtage sig anden beskæftigelse.

Erhvervsstyrelsen skriver at: ”Medarbejderne må dog gerne læse orienteringsmails fra virksomheden, så de kan holde sig informeret om, hvornår de kan forvente at skulle møde ind på arbejdet igen. Dette vil ikke blive betragtet som arbejde i hjemsendelsesperioden.”

Elever, der er omfattet af ordningen, må dog fortsat gerne arbejde i perioden med lønkompensation.

Medarbejderen kan pålægges at genoptage arbejdet med dags varsel.

Uddannelse i lønkompensationsperioden

Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEU-godtgørelse/SVU samtidig. Virksomhed eller medarbejder kan således ikke modtage dobbelt tilskud i form af både lønkompensation fra staten og VEU-godtgørelse/SVU. Uddannelsen må ikke have karakter af arbejde.

Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

Deltagerbetaling på kurset dækkes som udgangspunkt af virksomheden eller medarbejderen. Medarbejder og virksomheder kan overveje at benytte selvvalgt eller aftalt uddannelse, hvis der er adgang til dette gennem overenskomsten. I disse tilfælde kan medarbejderens løntab blive dækket af kompetencefondsmidler og VEU-godtgørelse, mens lønkompensationen fra staten frafalder i uddannelsesperioden.

Hvis virksomheden ved, at en medarbejder vil modtage VEU-godtgørelse eller SVU i en del af lønkompensationsperioden skal virksomheden tage højde for dette ved angivelse af perioden. Dagene vil blive modregnet i de dage, hvor der kan modtages lønkompensation for den pågældende medarbejder. Hvis virksomheden først efter ansøgning om lønkompensation bliver bekendt med, at en medarbejder vil modtage VEU-godtgørelse eller SVU, vil den periode efterfølgende blive modregnet i kompensationsbeløbet.

Efter endt uddannelsesperiode kan virksomheder søge lønkompensation fra staten, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Erhvervsstyrelsen har nu meddelt, at styrelsen fremadrettet administrerer efter, at man som hjemsendt medarbejder fremover vil kunne deltage i både statsanerkendte voksen- og efteruddannelseskurser og lovpligtige privat udbudte certifikat-kurser, hvis disse ikke har karakter af arbejde.

Ferie og afspadsering fragår (perioden 9. marts til 8. juli)

Den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, og/eller afspadsering på i alt fem dage i perioden fra 9. marts til 8. juli. Dog er elever fritaget for dette krav. Det er i begyndelsen af juli blevet afklaret, at kravet om anvendelse af 5 egenbetalte dage angår perioden fra 9. marts til 8. juli. Se nærmere nedenfor.

Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering m.v. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Medarbejderen kan vælge at finansiere disse dage med feriedage, afspadsering eller uden løn. Virksomhederne kan efter ordningen ikke modtage lønkompensation for 5 dage, hvis de ikke har udgifter forbundet med de 5 dage, f.eks. hvis de afvikles uden løn eller anden betaling fra virksomheden.  

Deltidsansatte skal afholde et forholdsmæssigt antal ferietimer.

Tidsrammen for afvikling af dagene er 3 måneder og der skal maksimalt afholdes fem dage i perioden mellem den 9. marts og 8. juli 2020 og dermed hen over de to første lønkompensationsperioder – 9. marts til 8. juni og 9. juni til 8. juli 2020.

Virksomheden kan kun fradrage fem dage i alt pr. medarbejder mellem 9. marts 2020 og 8. juli 2020, og fradraget af de fem dage skal ske forholdsmæssigt i den lønkompenserende periode.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at de 3 måneder følger selve hjemsendelsesperioden for den pågældende medarbejder, fx vil det også være en periode på 3 måneder, hvis medarbejderen er hjemsendt i perioden fra fx 9. april - 8. juli, og altså ikke nødvendigvis 9. marts - 8. juni. Uanset selve længden på lønkompensationsperioden mellem 9. marts - 8. juli, vil virksomheden altså kunne kræve maksimum fem dage afholdt, hvis medarbejderen er hjemsendt i 3 måneder eller derover – og altså uanset, hvor i perioden 9. marts - 8. juli de 3 måneders hjemsendelse er placeret.

Hvis der derimod hjemsendes i en kortere periode end 3 måneder opgøres de 5 dage som nævnt ovenfor forholdsmæssigt. Det er således længden på medarbejderens konkrete hjemsendelsesperiode, som er afgørende for opgørelsen af de egenbetalte dage. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der er ved at blive udarbejdet en simpel vejledning for beregningen af den forholdsmæssige afholdelse af ferie i lønkompensationsordningen. Der kan ses et eksempel på beregning her.

Afklaringen af afvikling i af de egenbetalte fem dage er som nævnt først sket primo juli. En virksomhed, som fx i den første lønkompensationsperiode ikke har krævet alle fem dage afholdt eller som over den samlede periode mellem 9. marts og 8. juli 2020 ikke har krævet de fulde dage afholdt, skal således ikke kræve disse afholdt for at være med i ordningen. Dermed er der ikke krav om omberegning.

Det må antages, at der heller ikke vil kunne varsles fx afvikling af dagene som feriedage med tilbagevirkende kraft, da medarbejderen har stået til rådighed for dagene med lønkompensation.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de egenbetalte dage ikke er et krav som virksomheden skal stille for at være med i ordningen, og det knytter sig ikke til selve betingelserne for, at virksomheden kan modtage lønkompensation. Det fremgår heller ikke af Erhvervsministeriets bekendtgørelse. Hvis virksomheden ikke kræver dagene afholdt, vil virksomheden kunne få lønkompensation, hvis medarbejderen i stedet var normalt hjemsendt.

Opsparet ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 9. marts 2020, indgår i opgørelsen af de 5 dage (perioden 9. marts til 8. juli). Ferie, der er varslet og aftalt inden indtrædelse i lønkompensationsordningen, og som strækker sig ind i kompensationsperioden, er muligt for medarbejderen at anvende til opfyldelse af kravet om afholdelse af 5 feriedage i perioden 9. marts til 8. juli.

Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår den periode, hvor medarbejderen ikke modtager løn, skal afholdes inden for perioden 9. marts til 8. juli. Kan parterne ikke blive enig, placerer virksomheden dagene, men sørger for, at dagene fordeles forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden.

Øvrig ferie i lønkompensationsperioden fra 9. marts til 8. juli

Beskæftigelsesministeriet har udtalt, at virksomheden ikke i lønkompensationsperioden kan pålægge medarbejderen at holde ferie, der rækker ud over de 5 egenbetalte dage, der skal holdes i perioden 9. marts til 8. juli. Ferie, der var planlagt (aftalt eller egentligt varslet) før lønkompensationsperioden kan dog fastholdes.

Der kan også efter aftale med medarbejderen holdes anden ferie (ud over de 5 dage) i lønkompensationsperioden.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledninger, at almindelige feriedage, hvor virksomheden betaler løn til medarbejderen, ikke skal fratrækkes kompensationsperioden. De skal derimod fratrækkes, hvis medarbejderen under ferie får feriepenge fra andre kilder f.eks. Feriekonto. Alle betalte fridage giver virksomheden ret til lønkompensation.

Varsling af ferie til afholdelse i perioden 9. juli til 29. august

I forlængelsesperioden fra 9. juli til 29. august 2020 er der mulighed for at medarbejderne kan holde 3 ugers ferie. Virksomheden kan under alle omstændigheder ikke modtage lønkompensation for tre uger, svarende til 21 kalenderdage pr. medarbejder i perioden.

En ny særlov giver mulighed for, at virksomheden kan varsle afholdelse af ferien med forkortet varsel, så medarbejderen kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i perioden fra 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.

Muligheden for det forkortede varsel efter særloven gælder kun, hvis den konkrete medarbejder er omfattet af lønkompensationsordningen.

Ferie, der er omfattet af det forkortede varsel, skal være optjent i henhold til ferieloven eller tilsvarende regler efter aftale eller kollektiv overenskomst. Efter særloven kan der derfor ikke – med forkortet varsel – varsles såkaldt ”kollektiv ferielukning,” med den virkning, at medarbejdere uden optjent ferie, kan tvinges på ferie med det forkortede varsel.

Har medarbejderen optjent mindre end 15 dages ferie, eller har medarbejderen allerede afholdt ferie, vil virksomheden alene kunne pålægge medarbejderen at afholde denne kortere eller tilbageværende ferie i lønkompensationsperioden.

Virksomheden vil som efter de sædvanlige regler skulle fastsætte ferien efter forhandling med medarbejderen og under hensyntagen til virksomhedens drift og så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønske. Ferien vil desuden fortsat skulle varsles tidligst muligt, men det forkortede varsel kan være helt ned til 1 dag. Eftersom der som udgangspunkt er tale om medarbejderens hovedferie, vil ferien skulle holdes i en sammenhængende periode, medmindre andet er fastsat ved aftale eller overenskomst.

Særloven giver også mulighed for, at virksomheden kan omvarsle/ændre tidligere fastsat ferie, så medarbejderen kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i perioden 9. juli 2020 til 29. august 2020. Det er en betingelse for at anvende reglen, at den fastsatte ferie ligger helt eller delvist uden for den periode, hvor virksomheden får lønkompensation for medarbejderen. Ferie, som er påbegyndt, kan heller ikke afbrydes. Ferie, der allerede er fastsat til afholdelse (med normalt varsel) i perioden, kan ikke ændres. Ændres ferie af virksomheden gælder den sædvanlige regel i ferieloven om, at medarbejderen skal have erstattet et evt. økonomisk tab som følge af ændringen.

Virksomheden vælger selv, om den vil varsle den optjente ferie afholdt i perioden. Medarbejderne kan arbejde i de dage, hvor virksomheden ikke modtager lønkompensation for dem.

De 21 kalenderdage/3 uger tæller ikke med i opgørelsen af, om virksomheden opfylder indgangskriteriet om hjemsendelse af 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. De 21 dage er en ”død-periode”; Erhvervsstyrelsen skriver på deres hjemmeside at:

De omtalte 21 kalenderdage skal inkluderes i din ansøgning, men de medregnes ikke i opgørelsen over, hvor mange ansatte din virksomhed har hjemsendt. I de 21 dage må dine ansatte fortsætte med at arbejde eller afholde ferie. Disse dage vil automatisk blive fratrukket i kompensationsopgørelsen, og du skal derfor ikke angive dem, når du ansøger.”

Øvrige ferie ud over 15 dage kan stadig varsles efter ferielovens normale varsel til afholdelse i perioden. Også anden frihed, fx feriefridage og afspadsering kan efter de for den pågældende ordning gældende regler varsles til afholdelse i perioden. For medarbejdere, der afvikler frihed udover 21 kalenderdage, kan der modtages lønkompensation, hvis virksomheden lever op til ordningens øvrige kriterier, herunder at der udbetales løn til medarbejderen

Genindkaldelse af medarbejdere og udtræden af ordningen

Erhvervsstyrelsen skriver følgende vedr. genindkaldelse af medarbejdere:

”Du kan indkalde dine medarbejdere med 1 dags varsel.

Hvis du i en periode genindkalder medarbejdere på arbejde, skal du kun tilbagebetale kompensation for de dage (hele dage), medarbejderne er kaldt tilbage på arbejde. Du modtager fortsat kompensation for de medarbejdere, der er hjemsendt.

Virksomheder, som allerede på ansøgningstidspunktet ved, at de får behov for medarbejderen inden for hjemsendelsesperioden, skal ved ansøgningstidspunktet angive, hvor mange dage de planlægger at genindkalde medarbejderen i perioden.

Hvis en genindkaldelse fører til, at du falder under kriteriet om hjemsendelse af 30 % af medarbejderstaben, eller mere end 50 ansatte i gennemsnit over den periode, som du søger lønkompensation for, kan du blive bedt om at dokumentere behovet for at genindkalde dine medarbejdere.”

Det er altså muligt at genindkalde medarbejdere i sådan et omfang, at virksomheden kommer under kravet om gennemsnitligt minimum 30 % hjemsendte medarbejdere, men virksomheden skal da dokumentere behovet for indkaldelsen. Kravene til dokumentationen for uforudsete ordre eller anden økonomisk aktivitet kendes ikke, hvorfor GRAKOM anbefaler, at virksomhederne så vidt muligt holder sig over de gennemsnitligt minimum 30 % hjemsendte medarbejdere.

Om udtræden gælder følgende jf. Erhvervsstyrelsens hjemmeside pr. 18. maj 2020 om ”Spørgsmål og svar” til ordningen:

Hvordan skal jeg forholde mig, når samfundet åbner op igen?

…..

Det er ikke muligt for din virksomhed at udtræde af ordningen vedr. lønkompensation før udløb af den periode, som du har søgt om lønkompensation for. Hvis du genindkalder dine medarbejdere, vil du skulle tilbagebetale kompensation for de dage, hvor dine medarbejdere er kaldt tilbage på arbejde. Det vil blive afdækket i den efterfølgende kontrolfase, hvor meget du skal betale tilbage til Erhvervsstyrelsen.”

Med forbehold for at fortolkningen og administrationen af loven endnu ikke kendes fuldt ud, antager GRAKOM, at virksomhederne reelt kan udtræde af ordningen før udløbet af den periode, de har søgt om lønkompensation for – f.eks. hvis der foretages opsigelser. Men reguleringen (tilbagebetaling af for meget modtaget kompensation) vil dog først ske efter ophør af lønkompensationsperioden.

Ansøgningen

Virksomhederne skal ansøge om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at alle, der opfylder ordningens kriterier, vil blive kompenseret.

Det er virksomheden, der selv beslutter, om den vil gå ind i ordningen. Beslutningen skal således ikke godkendes af en tillidsrepræsentant eller forbundet. Den enkelte medarbejder skal heller ikke give sit tilsagn.

Lønkompensationen vil blive udbetalt på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, der er sendt hjem med fuld løn som følge af COVID-19-situationen i stedet for at blive afskediget.

Virksomheden skal angive og begrunde, for hvilken periode den forventer arbejdsmangel. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen sandsynliggøre, at hjemsendelsen skyldes et forventet omsætningstab som følge af udbruddet af corona.

Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer. Virksomheden skal bl.a. oplyse om medarbejdernes beskæftigelsesgrad, medarbejdernes løn, perioden for hjemsendelse og tro- og love-erklæring fra virksomheden på de indsendte oplysningers rigtighed.

Ansøgning om udbetaling af kompensation indsendes til Erhvervsstyrelsen via en digital blanket, som tilgås via virksomhedsguiden.dk.

Virksomheder kan indgive ansøgning for hele den periode, de ønsker, løbende frem til 29. august. Virksomheder som ikke tidligere har hjemsendt medarbejdere, kan ansøge om lønkompensation fx for forlængelsen 9. juni - 8. juli eller alene i den seneste forlængelse til 29. august. Virksomheder, der har søgt ordningen forud for den 9. juni 2020, skal teknisk set ansøge om en forlængelse.

Udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomheden, når dokumentation for lønkompensation på ansøgningstidspunktet er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Styrelsen udbetaler ikke lønkompensation, hvis dokumentationen er utilstrækkelig. Udbetaling af kompensation sker direkte til virksomhedens NemKonto. Kompensationen kan udbetales forskudsvis.

Kontrol og dokumentation

Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode. Derudover vil virksomheden evt. skulle dokumentere lønniveauet for medarbejderen, f.eks. ved ændringer i lønnen og at skattelyværnet overholdes.

Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales af virksomheden. Der vil blive tilskrevet renter for den periode, virksomheden ikke er berettiget til lønkompensation. Der kan ske efterbetaling af kompensation, hvis der på baggrund af den indsendte dokumentation viser sig, at en virksomhed har fået mindre kompensation, end virksomheden er berettiget til.

I virksomhedens dokumentation skal også indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Er der ikke en faglig repræsentant, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, hvis de ikke finder dokumentationen korrekt.

Virksomheden vil af Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt blive pålagt at anvende revisorbistand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier, fx stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko mv. Der vil også kunne stilles krav om revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.

Slutafregning

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at fra midten af oktober 2020 vil modtagere af lønkompensation få besked fra Erhvervsstyrelsen om at indsende dokumentation, så der kan foretages en slutafregning.

Dokumentationen skal fastslå den reelle hjemsendelsesperiode for de ansatte, og om virksomheden har afskediget medarbejdere i perioden. Hvis varsomheden har en tillidsrepræsentant eller anden faglig repræsentant, skal dokumentationen desuden indeholde en bekræftelse fra denne på, at medarbejderne har været hjemsendt uden arbejde.

Virksomhederne vil få besked, hvis de skal benytte revisorbistand.

Fristen for at indsende dokumentationen er tidligst den 15. november 2020 og senest 6 måneder efter den sidste dag, hvor virksomheden havde hjemsendt en eller flere medarbejdere. Fristen vil være udskudt for nogle virksomheder. Disse virksomheder vil i E-boks modtage besked om den udskudte frist.

30.09.2020