Midlertidig lønkompensation
– COVID-19

Formål

Lønkompensationsordningen omfatter virksomheder, som berøres af arbejdsmangel som følge af COVID-19. Hensigten med kompensationen til virksomhederne er, at medarbejderne kan beholde deres job i en periode.

Ordningen bygger på en trepartsaftale fra 14. marts 2020, som er forankret i arkstykke 108, vedtaget i Finansudvalget den 17. marts 2020. Ordningen reguleres af lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19, som vedtaget den 24. marts 2020. Loven trådte i kraft samme dag.

Ordningens administration reguleres af bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 fra Erhvervsministeriet.

Virksomheder kan bruge kompensationsordningen nu. Adgang findes her.

Lønkompensationsordningen gælder for alle private virksomheder uanset størrelse, der ellers står over for i Danmark at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

Ordningen kan anvendes af private virksomheder i perioden mellem 9. marts 2020 og den 8. juni 2020, og kun for medarbejdere ansat før den 9. marts 2020.

Hjemsendelse med løn

Virksomhederne kan anvende lønkompensationsordningen, hvis de vælger af undlade at afskedige medarbejderne eller undlader at hjemsende uden løn. Det er ikke en betingelse, at virksomhederne har en overenskomstmæssig adgang til at hjemsende medarbejdere uden løn. Ordningen gælder også for medarbejdere, der er funktionærer.

Det er en forudsætning for lønkompensation, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager.

Den midlertidige kompensationsordning gælder fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, og virksomheden kan maksimalt bruge ordningen for tre måneder.

Lønkompensationsperioden begynder ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og ophører den dag, virksomheden varsler eller afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager.

Virksomheden kan altid opsige medarbejdere af andre årsager end økonomiske, fx egnethed eller tyveri. Hvis afskedigelsen har sådanne årsager, har virksomheden stadig mulighed for at være omfattet af lønkompensationsordningen, dog ikke for den pågældende medarbejder.

GRAKOM vurderer, at virksomhedens afskedigelse af en medarbejder i medfør af funktionærlovens 120-dages-regel ikke er en økonomisk opsigelse, der er omfattet af afskedigelsesforbuddet. En afskedigelse i en prøveperiode, som ikke er begrundet i økonomiske årsager, er ikke omfattet af forbuddet.

Ordningen kan ikke kombineres med, at medarbejderne er i en arbejdsfordelingsordning, og virksomheden kan ikke samtidig hjemsende medarbejdere på kompensationsordningen og afskedige eller hjemsende andre medarbejdere uden løn. Virksomheden kan derfor kun benytte ordningen, såfremt eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn eller afskedigelser fravælges. Forbuddet mod afskedigelser og hjemsendelser uden løn for at være med i ordningen gælder kun den periode, hvor den enkelte virksomhed modtager sin lønkompensation fra ordningen.

Hvis en virksomhed afgiver en opsigelse, mens virksomheden får lønkompensation, er virksomheden ikke længere berettiget til lønkompensation fra tidspunktet for varslingen. Virksomheden vil ikke skulle tilbagebetale for den periode, der ligger inden varslingen.

En virksomhed kan træde ind i ordningen, selv om den forud for sin indtræden i ordningen har foretaget afskedigelser som følge af COVID-19. Der kan dog ikke ydes lønkompensation til allerede afskedigede medarbejdere, selv om disse fortsat måtte arbejde på virksomheden i deres opsigelsesperiode.

Virksomheder kan godt træde ud af den lønkompenserende periode før det sluttidspunkt, virksomheden har søgt om.

Hvis en virksomhed, som allerede har søgt om lønkompensation, står over for en forværring af sine forhold, og derfor har behov for yderligere hjemsendelser med lønkompensation, kan virksomheden ansøge om, at yderligere medarbejdere omfattes af ordningen.

Virksomheden kan som udgangspunkt kun søge om lønkompensation én gang i perioden den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020. Det har været uafklaret, hvorvidt der kan laves rotationsmodeller, men muligheden fremgår nu af Erhvervsstyrelsens guide til ordningen, hvorfor GRAKOM indtil videre antager, at det er muligt.

Det vil være muligt at kalde en andel af de lønkompenserede medarbejdere tilbage. I det tilfælde vil der kun ydes lønkompensation for de medarbejdere, der er hjemsendt.

Hvis medarbejderen kun er i ordningen en del af tiden, skal virksomheden tilbagebetale den overskydende kompensation.

Der kan ydes lønkompensation for samme medarbejder over to eller flere perioder.

Hvis der opstår særlige behov – f.eks. hvis en virksomhed modtager nye ordrer, som den ikke forventede – kan hjemsendte medarbejdere, der er omfattet af lønkompensation, tilbagekaldes til arbejdet i en periode. I den efterfølgende kontrol skal virksomheden tilbagebetale lønkompensation for den, hvor de pågældende medarbejdere var tilbagekaldt på arbejde. Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der søges igen.

Kompensationens størrelse

Der skal skelnes mellem den lønkompensation, som virksomheden ansøger om i ansøgningen, og den løn, som medarbejderen skal have.

Lønkompensationen beregnes ud fra de samlede lønudgifter til de berørte medarbejdere, dog med et maksimum for henholdsvis funktionærer og timelønnede.

Lønkompensationen beregnes ud fra den forventede indkomst, som opgøres på baggrund af den højeste gennemsnitlige indkomst for de sidste 3 eller 12 forudgående måneder.

I ansøgningsfasen skal disse estimater danne baggrund for udbetalingen af lønkompensation til virksomheden.

Virksomhederne kan for timelønnede medarbejdere modtage 90 % af den fulde løn, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned. For funktionærer i henhold til funktionærloven kan virksomheden modtage 75 % af den aftalte løn, dog maksimalt 30.000 kr. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er således omfattet af satsen for timelønnede. Direktører er omfattet som funktionærer i det omfang, de er omfattet af funktionærloven.

Kompensationen til virksomheden tager udgangspunkt i den løn, der er aftalt mellem virksomhed og medarbejder på det tidspunkt, hvor virksomhedens kompensationsordning skal træde i kraft. Kompensationsordningen kan også anvendes i de tilfælde, hvor der lokalt er opnået enighed om en midlertidig lønnedgang. Det er i så fald den nedsatte løn, der anvendes i kompensationsordningen.

Det er den fulde løn, som er udgangspunktet for kompensation, dvs. den aftalte løn inklusive feriegodtgørelse, ferieløn, ferietillæg, bidrag til fritvalgskonto, fast påregnelige genebetalinger og bidrag til pension.

Mulighed for at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang

Det er muligt at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang på den enkelte virksomhed. Det er en betingelse for at kunne nedsætte lønnen, at dette sker ved aftale. Virksomheden kan således ikke ensidigt varsle lønnedgangen overfor medarbejderne.

Aftalen om lønnedgang skal indgås indenfor de, for de respektive ansættelsesforhold, gældende rammer for fastsættelse af medarbejdernes løn, herunder gældende, overenskomstmæssige rammer. Det betyder blandt andet, at man ikke kan aftale en nedsættelse af lønnen således at denne bliver lavere end overenskomstens mindsteløn.

På områder, hvor medarbejderne har valgt eller udpeget en medarbejderrepræsentant (fx en tillidsrepræsentant eller talsmand), kan denne indgå aftaler om lønnedgang på vegne af den repræsenterede gruppe. På områder, hvor der ikke er en medarbejderrepræsentant, men hvor flertallet af den berørte gruppe er indstillet på at acceptere en aftale om lønnedgang, kan accept af aftalen om lønnedgang gøres til en betingelse for fortsat ansættelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at forhandlingerne foregår mellem virksomheden og gruppen af medarbejdere. I tilfælde, hvor der ikke er et flertal i den berørte gruppe, kan der ikke indgås en aftale.

Lønnedgang kan således ikke varsles ensidigt fra virksomhedens side og samtidig indebære lønkompensation efter trepartsaftalen.

Virksomheder med aftalt lønnedgang modtager lønkompensation i hele den lønkompenserende periode, og der fratrækkes ikke 5 dage i den lønkompenserende periode. Medarbejderen skal således ikke afholde 5 feriedage eller anden frihed for egen regning i den lønkompenserende periode.

Lønkompensation til virksomheden beregnes ud fra den nedsatte løn, dvs. henholdsvis 75 % og 90 % af den nedsatte løn, dog max. 30.000 kr.

GRAKOMs vejledning om lønreduktion findes her.

Afskedigelser af økonomiske årsager som følge af COVID-19

For at være omfattet af ordningen skal en virksomhed være ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19. En virksomhed anses efter ordningen ekstraordinært ramt, når den står over for at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. Der er ingen krav til virksomhedens størrelse ud over antallet/andelen af medarbejdere, der står over for opsigelser.

Ordningen omfatter både timelønnede og funktionærer og fuldtids- og deltidsansatte. Medarbejderen skal være ansat inden den 9. marts 2020. For medarbejdere, der er ansat inden 9. marts 2020, men endnu ikke tiltrådt på tidspunktet for virksomhedens indtræden i lønkompensationsordningen, kan virksomheden lade disse medarbejdere omfatte fra det tidspunkt, hvor de tiltræder. Sådanne medarbejdere skal virksomheden selv angive i ansøgningen, hvis disse også hjemsendes med løn under ordningen.

Det er ansøgningstidspunktet, der danner grundlag for virksomhedens opfyldelse af ordningens tærskelværdier/indgangskriterier. Kravet om minimum 30 % opgøres som et gennemsnit over kompensationsperioden. Hvis der er opstår uventede driftsmæssige behov (som man ikke var bekendt med på ansøgningstidspunktet), så kan man tilbagekalde medarbejderne fra hjemsendelsen, og disse uventede dage indgår ikke i beregningen af gennemsnittet.

Løsarbejdere, der bare ikke får beskæftigelse og ikke er ansat, er ikke omfattet af ordningen eller afskedigelsesforbuddet.

CVR-nummeret definerer virksomheden

Lønkompensationsordningen omfatter alle private virksomheder, som er registreret med CVR-nummer, og virksomheden ses under et på CVR-nummer-niveau.

Hvis en virksomhed derfor opsiger medarbejdere i fx en adskilt afdeling, på en bestemt arbejdsplads eller medarbejdere tilknyttet et bestemt P-nummer, vil sådanne afskedigelser udelukke hele virksomheden under CVR-nummeret fra at gøre brug af kompensationsordningen.

Eksempel:

  1. En virksomhed med et CVR-nummer og 1.000 ansatte fordelt på 10 arbejdssteder (P-numre) kan bruge ordningen, hvis den i alt står over for af økonomiske årsager at skulle opsige minimum i alt 50 ansatte fordelt på alle de 10 arbejdssteder eller nogle af dem.
  2. En virksomhed med 10 ansatte kan bruge ordningen, hvis den står over for at skulle opsige minimum 3 medarbejdere.
  3. En virksomhed med 8 ansatte skal også op på 3 medarbejdere for at kunne bruge ordningen.

Ordningen er anderledes end reglerne om kollektive afskedigelser. Der sker således ikke en optælling efter principperne i den lovs optællingsbekendtgørelse.

Medarbejdere, som er i et bestående ansættelsesforhold, og derfor kan opsiges, kan i stedet hjemsendes med fuld løn på grundlag af ordningen. En løsarbejder, der fx ikke får tildelt timer, er således ikke omfattet eller indgår i afskedigelsesforbuddet.

Antallet af virksomhedens ansatte er i ansøgningen hos Erhvervsstyrelsen opgjort pr. 1. januar 2020. Antallet er automatisk registreret i ansøgningen hos Erhvervsstyrelsen. Virksomheden skal ikke korrigere antallet, selv om det ikke er korrekt og fx inkluderer allerede fratrådte, men alene indtaste oplysninger for hver enkelt af de medarbejdere, som den forventer at hjemsende under ordningen.

Virksomheden kan dermed angive færre antal hjemsendte medarbejdere end forudsat og virksomheden kan blive bedt om at dokumentere, hvorfor virksomheden har angivet et lavere antal medarbejdere end angivet automatisk.

Hvilke medarbejdere kan hjemsendes

Virksomheden vælger de medarbejdere, der skal hjemsendes under ordningen.

Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020. Alle medarbejdere, herunder fleksjobbere, medarbejdere på barsel og sygemeldte omfattes af kompensationsordningen tælles med i forhold til opgørelsen af antallet af ansatte efter kompensationsordningen.

GRAKOM antager, at ved sygdom vil virksomheden alene modtage sygedagpengerefusion for den ansatte. Det samme gælder fleksjobbere efter gammel ordning og medarbejdere på barsel.

Medarbejdere, der bliver syge m.v., mens der er hjemsendte under ordningen, skal sygemelde og raskmelde sig efter de for ansættelsesforholdet gældende regler og er fortsat omfattet af ordningen.

I udvælgelsen skal virksomheden overholde forskelsbehandlingslovgivningen (fx alder og handicap).

GRAKOM tilråder, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er de sidste, der hjemsendes. Tillidsrepræsentanterne skal attestere, når virksomhederne indsender dokumentation.

Hjemsendelsen kan ske med 1 dags varsel, således at hjemsendelsen har virkning fra først kommende kalenderdag, efter hjemsendelsen er meddelt lønmodtageren.

Arbejdsgiveren skal oplyse medarbejderen om, hvor lang en periode virksomheden søger lønkompensation for, og dermed hvor lang tid medarbejderen skal være hjemsendt.

Medarbejderen kan under hjemsendelsen kaldes på arbejde med 1 dags varsel.

GRAKOMs forslag til hjemsendelsesskrivelse findes her.

GRAKOMs forslag til hjemsendelsesskrivelse af elever findes her. Se vejledningen om elever nedenfor.

Elever

Elever er omfattet af den midlertidige ordning med lønkompensation, når virksomheden i øvrigt er omfattet af reglerne for lønkompensation. Det er en forudsætning, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar og som udgangspunkt ikke hjemsender eleven, i det omfang at det er sundhedsmæssigt, driftsmæssigt og uddannelsesmæssigt forsvarligt. Hjemsendelse af eleven kan dog f.eks. være nødvendigt, hvis de oplæringsansvarlige er hjemsendt, eller produktionen er indstillet.

Elever, der er omfattet af ordningen, må fortsat gerne arbejde på virksomheden i perioden med lønkompensation.

Det er en forudsætning at eleven modtager sin normale løn. Tilskuddet er 90 pct. af lønnen i praktikperioden, også for elever, der samtidig er funktionærer, og eleverne skal afvikle 5 fridage i lønkompensationsperioden, som andre medarbejdere i ordningen. En eventuel hjemsendelse fører ikke til forlængelse af den samlede uddannelsestid med mindre dette indstilles af det faglige udvalg. Hvis eleven er i prøvetid, så suspenderes denne, i perioden hvor eleven er omfattet af lønkompensationsordningen. Virksomheden kan ikke få lønkompensation under skoleophold, da virksomheden under skoleophold modtager lønrefusion fra AUB efter gældende regler.

Medarbejderen må ikke arbejde

Medarbejderen må ikke arbejde for virksomheden i den periode, hvor medarbejderen er hjemsendt med løn. Forbuddet mod arbejde gælder også hjemmearbejde, selv om dette tidligere er blevet pålagt. Den hjemsendte medarbejder kan således fortsætte eller påtage sig anden beskæftigelse.

Elever, der er omfattet af ordningen, må dog fortsat gerne arbejde i perioden med lønkompensation.

Medarbejderen kan pålægges at genoptage arbejdet med dags varsel.

Uddannelse i lønkompensationsperioden

Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEU-godtgørelse/SVU samtidig. Virksomhed eller medarbejder kan således ikke modtage dobbelt tilskud i form af både lønkompensation fra staten og VEU-godtgørelse/SVU.

Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

Deltagerbetaling på kurset dækkes som udgangspunkt af virksomheden eller medarbejderen. Medarbejdere og virksomheder kan overveje at benytte selvvalgt eller aftalt uddannelse, såfremt der er adgang til dette gennem overenskomsten. I disse tilfælde kan medarbejderens løntab blive dækket af kompetencefondsmidler og VEU-godtgørelse, mens lønkompensationen fra staten frafalder i uddannelsesperioden.

Efter endt uddannelsesperiode kan virksomheder søge lønkompensation fra staten, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Ferie og afspadsering fragår

Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, og/eller afspadsering på i alt fem dage i kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering m.v. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår.

Virksomhederne kan efter ordningen ikke modtage lønkompensation for 5 dage. Disse fragår således under alle omstændigheder i lønkompensationen fra Erhvervsstyrelsen til virksomheden.

Virksomheden kan kun fradrage fem dage i alt pr. medarbejder mellem 9. marts 2020 og 8. juni 2020, og fradraget af de fem dage skal ske forholdsmæssigt i den lønkompenserende periode.

For en medarbejder, der hjemsendes i en kortere periode end 3 måneder, opgøres perioden uden ret til løn forholdsmæssigt i forhold til hjemsendelsesperiodens længde. Er medarbejderen hjemsendt i 1 måned, udgør perioden uden ret til løn en tredjedel af 5 arbejdsdage, dvs. 1,67 arbejdsdag.

Ferie, der er varslet og aftalt inden indtrædelse i lønkompensationsordningen, og som trækker sig ind i kompensationsperioden, er muligt for medarbejderen at anvende til opfyldelse af kravet om afholdelse af 5 feriedage uden lønkompensation.

Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår den periode, hvor medarbejderen ikke modtager løn, skal afholdes inden for hjemsendelsesperioden. Kan parterne ikke blive enig, placerer virksomheden dagene, men sørger for, at dagene fordeles forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden.

Det er uklart, hvorledes ferie i øvrigt kan holdes i perioden, herunder om ferie ud over de 5 dage varsles af arbejdsgiver i perioden (eller kun efter aftale med medarbejderen). Det er heller ikke klart, om tidligere varslet ferie er suspenderet i lønkompensationsperioden.

Ansøgningen

Virksomhederne skal ansøge om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at alle, der opfylder ordningens kriterier, vil blive kompenseret.

Det er virksomheden, der selv beslutter, om den vil gå ind i ordningen. Beslutningen skal således ikke godkendes af en tillidsrepræsentant eller forbundet. Den enkelte medarbejder skal heller ikke give sit tilsagn.

Lønkompensationen vil blive udbetalt på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, der er sendt hjem med fuld løn som følge af COVID-19-situationen i stedet for at blive afskediget.

Virksomheden skal angive og begrunde, for hvilken periode den forventer arbejdsmangel. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen sandsynliggøre, at hjemsendelsen skyldes et forventet omsætningstab som følge af udbruddet af corona.

Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer. Virksomheden skal bl.a. oplyse om medarbejdernes beskæftigelsesgrad, medarbejdernes løn, perioden for hjemsendelse og tro- og love-erklæring fra virksomheden på de indsendte oplysningers rigtighed.

Ansøgning om udbetaling af kompensation indsendes til Erhvervsstyrelsen via en digital blanket, som tilgås via virksomhedsguiden.dk, senest den 30. juni 2020.

Udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomheden, når dokumentation for lønkompensation på ansøgningstidspunktet er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Styrelsen udbetaler ikke lønkompensation, hvis dokumentationen er utilstrækkelig. Udbetaling af kompensation sker direkte til virksomhedens NemKonto. Kompensationen kan udbetales forskudsvis. Det forventes, at der sker udbetalinger fra uge 14 2020.

Kontrol og dokumentation

Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejderens lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode.

Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales af virksomheden. Der vil blive tilskrevet renter for den periode, virksomheden ikke er berettiget til lønkompensation. Der kan ske efterbetaling af kompensation, hvis der på baggrund af den indsendte dokumentation viser sig, at en virksomhed har fået mindre kompensation, end virksomheden er berettiget til.

I virksomhedens dokumentation skal også indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Er der ikke en faglig repræsentant, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremt de ikke finder dokumentationen korrekt.

Virksomheden vil af Erhvervsstyrelsen blive pålagt at anvende revisorbistand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier, fx stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko mv. Der vil også kunne stilles krav om revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.

Opdateret senest: 31-03-2020 13:21