Papir & Miljø

Meninger om papir er mange og spænder lige fra fascination til påstande om unødvendigt spild af ressourcer og til at brug af papir skader skovene.

Fascinationen kommer ofte af de oplevelser, papiret giver os, mens påstande om ressourcer lige så ofte bygger på manglende viden om de miljø- og klimamæssige kvaliteter, som papiret har.

Det korte svar til kunder og forbrugere

De forskellige papirkvaliteter, der er tilgængelige på markedet, er i sine bestanddele opbygget på stort set samme måde set fra et miljømæssigt perspektiv.

Der er dog 3 miljø- og klimaforhold, som der er dokumentation for, er de mest væsentlige at fokusere på, disse er:

  1. Hvor energieffektivt er papiret produceret – Anerkendte livscyklusstudier viser, at størstedelen af tryksagens samlede energiforbrug finder sted i produktionsfasen af papiret – Tal med din grafiske producent om valg af det mest energirigtige papir og få dem til at dokumentere papirets og tryksagens samlede klimaprofil.

  2. Træets oprindelse – Papir består i sin hovedbestanddel af træfibre og derfor er det også både relevant og væsentligt at stille krav til, hvor bæredygtigt skoven er drevet. – Sporbarhedsmærkerne FSC og PEFC er ubetinget de mest respekterede beviser på, at træfibrene i papiret oprinder fra bæredygtigt drevet skovbrug og dette kontrolleres gennem alle led frem til aflevering af de færdige tryksager.

  3. Design af selve tryksagen i forhold til, hvor optimalt den kan oparbejdes til ny råvare efter første brug. Papiret udgør typisk ca. 98 % af en tryksags samlede vægt og det betyder derfor ”alt”, at den energi der er lagret i papiret kan genanvendes. De officielle miljømærker, Den Nordiske ”Svanen” og EU's ”Blomsten”, har specifikke kriterier for papir indenfor begge disse ordninger. Kan dit trykkeri yderligere tilbyde at levere Svane- eller Blomst-mærkede tryksager, er der også krav allerede i designfasen til at tryksagen skal kunne genanvendes.

Her kan du læse meget mere om de forhold der har betydning for design og produktion af tryksager.

Myter og fakta om papir og miljø

Myte:

En af de mest vedholdende påstande er, at fremstilling af papir er selve årsagen til rydning af skovarealer.

Fakta:

Selvom det er en påstand med et vist hold i virkeligheden, for en del af verdens skovarealer er faktisk truede, bl.a. i Asien og Sydamerika, er det ikke korrekt, når det drejer sig om papir produceret af træ fra specielt Skandinavien. For så forholder det sig faktisk helt modsat.

For her er det kommercielle skovbrug med til, ikke alene at bevare de europæiske skovarealer, men også til at bidrage til den betydelige vækst, Europas skovarealer har gennemgået de sidste mange år.

Samtidig med denne vækst, har der aldrig været så store arealer skov, der er bæredygtigheds-certificeret efter enten FSC eller PEFC.

Så selv om både FN og forskere igen og igen har påvist, at udnyttelse og produktion af flere træbaserede produkter er en væsentlig del af løsningen på verdens CO2 problemer, så trives myten om danske og skandinaviske tryksager og papir desværre stadig.

En myte, som medvirker til at give os klimaproblemer, fordi vi måske undlader at efterspørge disse produkter, og dermed, at vi som klode går glip af de fantastiske cirkulære økonomiske potentialer, papiret bidrager til. Både som indirekte ”CO2-æder” gennem træernes opvækst og som CO2 fortrænger, når papiret genbruges og dermed bruges i stedet for andre fossile og ikke-fornyelige råvarer.  

Miljøstandarder og bæredygtigt papir

Myte:

At der i regi af private certificeringsordninger er udviklet og eksklusivt tilbydes nogle papir- og kartonkvaliteter med helt særlige miljøegenskaber.   

Fakta:

Det er ikke korrekt, fordi det er muligt for langt de fleste grafiske leverandører at købe og tilbyde deres kunder de samme papir- og kartonkvaliteter. Det, at papir- og kartonkvaliteter sælges under forskellige produktnavne, er vigtigt at adskille fra disses miljø- og klimamæssige profil. For langt de fleste papir- og kartonkvaliteter er det muligt at få god og relevant dokumentation om miljø- og klimaegenskaber, og denne dokumentation bør naturligvis følge produkterne hele vejen frem til kunde og forbrugere, uanset om de omdøbes med nyt navn efter købet.

Når produkter anprises som havende særlige miljøfordele i forhold til lignende produkter skal der foreligge solid dokumentation.

Sker dette ikke, som i tilfælde hvor særlige papir- og kartonkvaliteter omdøbes og adskilles fra den dokumentation, som normalt gives fra producenten, så vil kunder og forbrugere kunne ledes til at tro, at der er tale om andre produkter med andre egenskaber.

Genanvendelse først

Myte:

At genanvendelse af tryksager og emballage ikke altid er det miljømæssigt bedste valg.  

Fakta:

Dette er af flere grunde ikke korrekt. For selv om tryksager, når de forbrændes i danske kraftvarmeværker, fortrænger anvendelse af fossile brændsler, og dermed bidrager til en langt mere klimarigtig produktion af varme og elektricitet, så gør genanvendelse af papir og karton det mange gange bedre. Og når det kommer til fx. bionedbrydning, er det vigtigt at slå helt fast; tryksager og emballager af karton og papir kan alle komposteres eller bionedbrydes. Men kompostering og bionedbrydning af tryksager og emballage er faktisk den dårligste løsning for klima og miljø, set i forhold til genanvendelse. Her vil resultatet nemlig ikke alene være et tab af ressourcer, det vil også samtidig betyde et øget forbrug af andre produkter, såkaldte jomfruelige råvarer. Dertil kommer, at bionedbrydning ved kompostering vil medføre, at træfibrene nedbrydes til drivhusgassen metan, der har en 28 gange stærkere påvirkning af drivhuseffekten end CO2. Det kan dermed have store negative konsekvenser for klimaet, hvis papir og karton bionedbrydes, uden at der samtidig sker en effektiv opsamling af metangasserne i et biogasanlæg. Markedsføring af bionedbrydning som en gevinst for miljøet kan altså medføre, at forbrugerne i den bedste tro, bortskaffer produkterne på en måde, der øger miljøbelastningen betragteligt i forhold til genanvendelse og forbrænding. Selv hvis papir og karton bortskaffes til bionedbrydning i et biogasanlæg, er der ikke noget, der tyder på, at dette skulle være bedre end forbrænding.

Helt grundlæggende er det vigtigt at huske på, at alle tryksager kan genanvendes, og der er stor efterspørgsel på brugte tryksager som råvarer til blandt andet emballage og avispapir. Selv når det gælder genanvendelse af fødevareemballager, er det vigtigt at huske på potentialerne i genanvendelse. Selv om genanvendelsesindustrien i dag har svært ved at håndtere emballage, der er forurenet af fødevarer, er det langt fra alle fødevareemballager, som faktisk er forurenet, og disse bør derfor sorteres til genanvendelse. Samtidig er det vigtigt, at holde fast i, at kartonbaseret fødevareemballage bliver ”afleveret ” til kunder og forbrugere som et produkt, der kan genanvendes, og derfor bør behandles som sådan. Og ikke mindst er det vigtigt, at vi som samfund presser mest muligt på, så genanvendelsesindustrien udvikler sig teknologisk til at kunne håndtere emballage der er ”forurenet”, også af fødevarer.  

Der opstår desuden ikke farlige restprodukter fra oparbejdning af brugte tryksager og emballage til genanvendelse.

De rest- og slamprodukter, der er tilbage, når papirfibrene er renset til ny anvendelse, genanvendes i dag fuldt ud til erstatning for andre produkter.

Læs mere her.

Dertil kommer, at de seneste forskningsresultater gør op med myten om, at papirfibre kun kan anvendes 6-7 gange. Forsøg har vist, at dette tal kan være mindst 25 gange, hvilket markant øger klimagevinsten ved at vælge papir- og karton.