Bæredygtighed

Begrebet ”bæredygtighed” er overalt. Vi møder det i det offentlige rum, når vi handler i butikker, går på nettet og i vores digitale og fysiske postkasser. ”Bæredygtighed” bliver brugt til at anprise stort set alt fra fysiske produkter, serviceydelser, foreningers frivillige arbejde til koncerter og festivaler. Før brugte vi ord som miljørigtig eller klimarigtig, men de begreber er tilsyneladende forsvundet ude af markedsføringens værktøjskasse. Nu skal det hedde ”bæredygtigt miljø”, ”bæredygtigt klima” eller ”bæredygtig festival”.

Men hvad betyder det i et juridisk og teknisk perspektiv, når en mere løs formulering som ”bæredygtig” afløser mere præcise udsagn som ”miljørigtigt” eller ”klimarigtigt”? For er der ikke mere på spil, når begrebet ”bæredygtigt” bruges? Svaret er ”Jo”, der er mere på spil, fordi der ikke længere kun er tale om et ”mere miljørigtigt” produkt, men et produkt der skal kunne ”bære” på flere områder end fx miljø. Det gode spørgsmål er så, hvad skal der til, før det ”holder vand” at bruge bæredygtighed i markedsføringen.

Bliv klogere på bæredygtighedsbegrebet 

Download faktabladet "Når kunden spørger til bæredygtighed"