Kontrol og dokumentation

Underleverandører
Ved brug af underleverandører forventes det, at de skriftligt forpligter sig til at overholde grafisk CSR-kodeks.

Kontrol og dokumentation
Leverandøren skal være villig til at acceptere uanmeldte kontrolbesøg udført af både kunden og tredjeparten. Al ønsket dokumentation jf. dette kodeks skal forelægges på forlangende.

Intern audit
Der skal minimum én gang om året gennemføres en intern audit hos leverandøren, og resultatet af denne skal udleveres på forlangende.

Konsekvenser ved overtrædelse
Hvis en leverandør overtræder en eller flere bestemmelser i kodeks, skal der straks udarbejdes en handlingsplan med en tidsplan for, hvordan overtrædelsen kan standses. Hvis overtrædelsen eller overtrædelserne ikke er standset efter gentagne advarsler, kan samarbejdet med leverandøren opsiges uden yderligere varsel.

Kodeks ajourføres jævnligt, og der sikres en tilpasning til udviklingen i FN’s Global Compacts principper.